23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jyndbjerg Møbelsnedkeri blev Årets Læreplads 2016

Jyndbjerg Møbelsnedkeri i Bjerringbro er blevet kåret som Årets Læreplads 2016 af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Kåringen fandt sted i København, hvor virksomheden fik overrakt et diplom og Årets læreplads-statuetten.

Det var maskinsnedkerlærlingen, Rasmus Schwartz, der indstillede sin læreplads. Rasmus tager sine skoleperioder på Skive Tekniske Skole. Ved begrundelsen for valget af Jyndbjerg Møbelsnedkeri som Årets Læreplads blev der blandt andet udtalt at ”det er en uddannelsesbevidst og socialt opmærksom virksomhed, der er i stand til at tiltrække elever fra andre dele af landet, fordi de tager sig rigtig godt af dem”.

Prisen til dette års vinder, blev overrakt af sidste års vinder, Midtvask i Aarhus, serviceleder Carsten Olsen sammen med industrioperatør-elev Søren Ilsø Jensen. Jyndbjerg Møbelsnedkeri var repræsenteret ved ejerne Jonny Skov, Malene Nissen og lærling Rasmus Schwartz.

De to øvrige nominerede var Capinplant i Haarby på Fyn og Thermo Fisher Scientific i Roskilde.

Capinplant var indstillet af EUX-smede-elev Simon Grau Thomsen, som går på Syddansk Erhvervsskole. Priskomiteens begrundelse for nominering var blandt andet at ”virksomheden lægger vægt på at få dygtige elever ved at lægge vægt på en struktureret og alsidig uddannelse og globalt udsyn med praktikophold i Capinplants afdeling i Polen”.

Thermo Fisher Scientific var indstillet af kontorelev Malene Ruff, som går på Roskilde Handelsskole. Priskomiteens begrundelse for nominering og 2. pladsen var blandt andet: ”en læreplads med store muligheder for både personlig og faglig udvikling, hvor der er mulighed for at påvirke hverdagen og elevens mål fra handelsskolen er prioriteret højt.” Fra Thermo Fisher Scientific deltog leder Martin Christiansen, HR-direktør Brian Sjaelland og eleven Malene Ruff.

I alt havde 26 erhvervsskoler indstillet en kandidat og de havde tilsammen modtaget 359 indstillinger fra elever, der ville prise deres læreplads.

 

Snedkernes Uddannelser
Bygmestervej 5, 2
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33611080
P nummer: 1012531652

Send til en kollega

0.11