Byggebranchen spilder 22% af omsætningen på konflikter og voldgiftssager
Byggebranchen står over for store udfordringer såsom juridiske tvister og voldgiftssager, der koster milliarder hvert år. En styrket tilgang til dokumentation og digitalisering kan hjælpe med at forebygge disse sager og skabe større stabilitet i projekterne.
Undgå dyre tvister med bedre dokumentation
Risikoen for juridiske udfordringer er en konstant realitet i byggebranchen, hvor voldgiftssager kan medføre alvorlige økonomiske og operationelle konsekvenser. Ifølge en undersøgelse fra Værdibyg mister byggebranchen i Danmark hvert år omkring 2,2 milliarder kroner som følge af tvister og voldgiftssager, hvilket svarer til 22% af branchens samlede resultat efter skat. En af de mest effektive måder at undgå disse dyre sager på er gennem klar og grundig dokumentation.
Start allerede i projektering af byggeprojektet
I projekteringsfasen fastlægges de tekniske specifikationer, der danner fundamentet for hele projektet. Her kan mangelfuld dokumentation og uklar kommunikation hurtigt føre til konflikter. Store mængder data sendes ofte gennem mails, hvilket kræver en systematisk tilgang for at sikre sporbarhed og gennemsigtighed. Uden en sådan struktur kan uenigheder om specifikationer og tidsplaner eskalere og føre til voldgiftssager.
Digitaliser din risikoanalyse og kvalitetssikring
Risikoanalyse og kvalitetssikring er også afgørende for at undgå juridiske tvister. Ved at identificere og håndtere potentielle problemer tidligt kan du forhindre, at de udvikler sig til større konflikter. Her spiller digitalisering en vigtig rolle. Ved at bruge en digitaliseret tilgang til dokumentation og kommunikation kan du sikre, at alle parter har adgang til de nødvendige oplysninger, hvilket minimerer risikoen for misforståelser og tvister.
Få friske input til din digitaliseringsstrategi på BIM World Copenhagen
Savner du nye input til din digitaliseringsstrategi, kan du besøge BIM World Copenhagen d. 18. og 19. september. Her mødes nøgleaktører, eksperter og innovative virksomheder for at udforske, hvordan digital teknologi kan forbedre og forandre byggeri – fra start til slut.
Kig forbi MARS' stand, hvor vi kan få en snak om udfordringen ved tabte mails, som kan indeholde afgørende dokumentation til byggeprocessen. Som partner til BIM World Copenhagen kan vi tilbyde en gratis billet til vores venner og samarbejdspartnere.
Du kan stadig nå at anmode om en gratis billet på vores hjemmeside.
Kilde: ( https://vaerdibyg.dk/byggebranchen-kan-spare-masser-af-penge-ved-at-blive-bedre-til-at-forstaa-og-haandtere-konflikter/)