23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jacob Poulsen og Södra knytter stærkere bånd til byggebranchen

Den gode service i Södra skal styrkes yderligere. Derfor er teamet blevet oprustet med en erfaren herre fra branchen.

Den gode service i Södra skal styrkes yderligere. Derfor er teamet blevet oprustet med en erfaren herre fra branchen, Jacob Poulsen. Han er allerede på plads i projektafdelingen og i fuld gang med at fylde kalenderen med aftaler. 
 
God service, professionel sparring samt hurtig og ukompliceret levering er alfa og omega, når der står Södra på visitkortet. Det ligger lige så dybt i dna’et som ansvarlig skovdrift, der er hele fundamentet i Södra.

- Efterspørgslen skal passe til ressourcerne, så vi skal være flere for at kunne give den service, der forventes af os. Derfor er vi glade for at kunne udvide teamet med endnu en stærk kompetence og byde velkommen til Jacob Poulsen. Han startede den 1. oktober som key account manager og kommer med meget bred brancheerfaring, siger Frank Lund Larsen, der er direktør for Södra i Danmark.

Sparringspartner med brede kompetencer
Jacobs spidskompetencer er indenfor projektområdet, hvor han med sin baggrund som trætekniker er vant til at blive taget med på råd af arkitekter og entreprenører. Og gerne tidligt i processen. Derudover har han kontakt med tømmerhandlere og industrien samt ansvaret for en stor del af Södras sortiment, der blandt andet tæller facade- og konstruktionstræ med og uden brandimprægnering. 

- Jeg kan rigtig godt lide rollen som sparringspartner, for det er her, jeg kan bidrage med viden, der kan forædle resultatet og reducere omkostninger. Det kan for eksempel være sparring om de forskellige træarters egenskaber, eller hvordan du ved hjælp af træ kan tænke mere bæredygtighed ind i byggeriet og øge biodiversiteten i skoven. Men jeg rådgiver også om valg af profiler, facadebeklædning, brandimprægnering og optimal montering, fortæller Jacob Poulsen.
 
Når et nej tak måske er den bedste rådgivning
Ved større projekter lyder der en klar opfordring til at tænke sparringen ind så tidligt som muligt. Det giver de bedste forudsætninger for at rådgive ud fra de tanker, som bygherre, arkitekt og entreprenør har gjort sig. Det kan handle om mere økonomiske men lige så gode alternativer, specialproducerede varer og i særlige tilfælde, hvor der er truffet valg ud fra forkerte forudsætninger. 

- Hvis alarmklokkerne ringer, skal du hurtigt kunne gribe ind og tænke nyt, og derfor har jeg gode erfaringer med at blive inddraget tidligt i processen. Jeg har da også prøvet at være uenig i materialevalget, og så er det måske bare bedst at sige nej tak til ordren, for jeg kan ikke stå på mål for noget, som jeg enten ikke ved noget om – eller jeg ved ikke er egnet til formålet, siger Jacob Poulsen.

Ansvarlig skovdrift fra svenske familieskovbrug
Södras stærke rødder er funderet i ansvarlig og bæredygtig skovdrift, hvor alt træ er 100 % PEFC certificeret. Det er et andelsselskab ejet af 53.000 skovfamilier, der lever og ånder for at dyrke deres skove ansvarligt. Derudover er Södra et lukket system, hvor der er kontrol over hele værdikæden fra frø til bearbejdning og distribution. 

- Södra har et unikt fundament, og det er en fortælling, jeg glæder mig til at få udbredt endnu mere, end den er i dag. Vi har fødderne solidt plantet i skovbunden og værner om skoven, og det er vores garanti for altid at være leveringsdygtige i en branche, hvor træ bliver mere og mere efterspurgt, slutter Jacob Poulsen.  

Du kan læse mere om Södra på vores website.

Kontaktoplysninger
Jacob Poulsen
Key account manager
Telefon: 2476 4912
Mail: jacob.poulsen@sodra.com

 

Södra Wood A/S
Frydenborgvej 27 N,
3400 Hillerød
Hillerød Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73496314

Kontaktperson

Jacob Poulsen
Key account manager
+45 2476 4912 jacob.poulsen@sodra.com

Send til en kollega

0.047