Året nærmer sig sin afslutning og vi kigger tilbage på året der gik.
2024 har været et år med vækst for Stennevad og vi ser ind i et 2025, hvor vi fortsætter med at levere rådgivning og sikkerhedsudstyr, der lever op til de nyeste standarder.
2024 har været fyldt med udvikling, udfordrende opgaver og masser af nye krævende problemstillinger i forhold til personlig arbejdssikkerhed. Det har krævet, at vi har oppet vores game endnu mere og udvidet virksomheden med nyt mandskab. Vi har fået nye ansigter i vores salgsteam, så vi kan dække vores kunders efterspørgsler. Desuden er marketingafdelingen blevet styrket markant, så endnu flere virksomheder og fagfolk derude bliver opmærksomme på, hvad Stennevad er og står for.
Vi kan allerede nu se effekten inden for blandt andet asbestarbejde. Den voldsomme fokus på asbest, gør os alle opmærksomme på, at der skal være styr på sikkerheden, når vi skal håndtere blandt andet tagplader med asbest. Derfor har vi i Stennevad gjort det til en mærkesag at være bedst på viden, rådgivning og udstyr.
Succesvirksomhed
Vores vedvarende fokus på kvalitet og viden om vores forretningsområder er heller ikke gået ubemærket hen. I foråret blev Stennevad kåret som Succesvirksomhed - med grundlag i solide positive økonomiske resultater over en lang årrække. En præstation, der kun har kunnet lade sig gøre med hjælp fra samarbejdspartnere, dedikerede medarbejdere og ikke mindst ansvarsbevidste kunder. Det er en pris og en anerkendelse, vi er meget stolte af. Den styrker vores tro på den kurs, vores virksomhed har sat.
Messer i 2024
Året har budt på forskellige messer, hvor vi har deltaget med vores kompetencer og produktnyheder for at udvide horisonten hos fagprofessionelle i Danmark og udlandet.
Kloakmessen og WindEnergy er bare to af de venues, vi har besøgt i år, og de har bekræftet os i, at der mere end nogensinde er brug for ultra-kompetente leverandører og samarbejdspartnere inden for personlig arbejdssikkerhed. Alle kan sælge værnemidler i dag, men det er kun få forhandlere som Stennevad, der sælger det rigtige hver eneste gang.
Fokus på 2025
Den dialog, vi fører med vores forskellige samarbejdspartnere, er med til at styrke vores syn på fremtiden inden for værnemidler og viden om brugen af disse. Vi ser ind i et forestående 2025, hvor der fortsat vil være kæmpe fokus på klima, energi og miljø i det hele taget. Det ser vi på især asbest-området. Skærpede regler for håndtering og afskaffelse øger presset på både erhverv og private - og Stennevad er klar til at assistere. Vores knowhow og serviceniveau stiger også fortsat på vind- og offshoreområdet, der ligeledes er i en afgørende fase nationalt og internationalt.
Vi ser frem til et nyt år med spændende kunderelationer og arbejdsopgaver. Så her kommer en opfordring til alle med behov for arbejdssikkerhed i hverdagen: Lad være med at gå på kompromis med din egen og kollegernes ve og vel. I skal jo hjem i god behold til fyraften hver dag. Giv os derfor endelig besked, hvis I har brug for hjælp til en opgave. Vi står altid klar med kvalificeret rådgivning og moderne sikkerhedsudstyr, der lever op til de nyeste standarder og lovkrav. Vi hjælper virksomhederne sikkert over målstregen.