23948sdkhjf

Nu kan du få et danskproduceret saml-selv gelændersystem i galvaniseret stål

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dolle Nordic A/S

Det er den danske trappeproducent DOLLE, som er førende producent af trapper og terrasser, som nu for første gang lancerer et gelændersystem i galvaniseret stål, der kan monteres på én og samme dag.

Boligtrenden går i retning af mere fleksible løsninger, hvor den enkelte har mulighed for at sætte sit eget personlige præg på indretning og design. En tendens, som DOLLE NORDIC i høj grad mærker, og som den danske trappeproducent nu efterkommer ved at tænke brugeren ind i udviklingen af nye produkter og tilbyde simple løsninger med mange kombinationsmuligheder:

- Egentlig kan man sige, at vi har udviklet vores nye gelændersystem i samarbejde med vores kunder, da vi har lyttet og reageret på de aktuelle krav og behov, vi oplever i markedet. Konceptet er derfor meget simpelt, da vores mål er at gøre det nemt at opgradere sin terrasse, trappe eller indgang til boligen med et moderne gelænder i nordisk design. Så hvis tiden ikke er inde til at investere i fx en ny trappe, er det i stedet nu muligt at tilføre et minimalistisk gelænder, der skaber et helt nyt udtryk i boligen, siger adm. direktør i DOLLE NORDIC, Christian Reimer.

De fleste galvaniserede stålgelændere, der findes på markedet i dag, fremstilles som speciallavede smedeløsninger. Det kan være en besværlig og dyr proces, og her adskiller DOLLE Nordic gelændersystemet sig ved at kunne bestilles i byggemarkedet som en komplet gør-det-selv-pakke:

- Vi tilbyder et færdigt produkt, som er let for en håndværker eller gør-det-selv-boligejer at opsætte på relativt kort tid. Den lange og individuelle produktionsproces, der ellers kendetegner produkter i galvaniseret stål, erstattes herved af køb-og-saml-koncept. Og hvis der er særlige ønsker eller behov for specialmål, står vores hold af konsulenter selvfølgelig klar til at svare på spørgsmål og rådgive omkring de mest optimale og skræddersyede løsninger, forklarer Christian Reimer.

Produceret til det skandinaviske vejr

Navnet – Nordic – er ikke tilfældigt. Produkterne er nemlig optimerede til det skandinaviske vejr, der kræver robuste materialer til at kunne klare alle årstiderne og overgangene mellem disse:

- Materialerne til gelændersystemet er udvalgt nøje for at kunne klare det skandinaviske vejr. Derfor er håndlisten fremstillet i træsorten Jatoba, der i modsætning til andre træsorter kun udvider sig ganske lidt og er det helt ideelle materiale, når gelænderet skal monteres udenfor, slutter Christian Reimer.

 

Fakta om DOLLE Nordic gelændersystemet:

- Produceret i galvaniseret stål med mulighed for pulverlakering i alle ønskede farver

- FSC-certificerede håndlister og CE-mærket stål

- Kan anvendes til både lodret og vandret montage til terrasser, altaner, franske altaner, indgangspartier mm.

- Designet til både inde- og udendørs brug

- Overholder alle sikkerhedskrav i forhold til gældende standarder

Læs mere om DOLLE Nordic gelændersystemet her.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dolle Nordic A/S

Holmstrupgårdvej 1C.
8220 Brabrand
Danmark
Dolle Nordic A/S

Send til en kollega

0.078