Hvem skal vinde Det Bæredygtige Element 2017?

| Medlemsnyhed | Indrykket af InnoBYG v/ Teknologisk Institut

Der er nu åbent for, at du kan nominere din bæredygtige kandidat til årets Bæredygtige Element, som uddeles på Building Green i Forum. Der uddeles igen i år to priser - en personpris og en produktpris!

Spørgsmålene er mange og det samme er definitionerne. Men et faktum er, at i alle forsøg på at bygge bæredygtigt, har en særlig person og et nyskabende produkt gjort en forskel, inspireret branchen og været et eksempel til efterfølgelse! Der har med andre ord været "et bæredygtigt element".

Building Green og InnoBYG har valgt at belyse en række af disse elementer og uddeler to priser til Det Bæredygtige Element på Building Green i Forum. En personpris til en ildsjæl, som har medvirket til at fremme bæredygtigheden i byggeriet, og en produktpris til en udstiller ved Building Green, som har et produkt, der har gjort byggeriet mere bæredygtigt. Disse "bæredygtige elementer" fortjener en pris for at gøre en forskel.

PERSONPRISEN
Det er en ildsjæl, som har haft bæredygtighed med i designet, bygherren, som har valgt certificerede materialer, entreprenøren, som har insisteret på, at alt lys er slukket, når byggepladsen forlades.
Vedkommende har nu muligheden for at blive anerkendt og modtage -Det Bæredygtige Element - Personprisen.

PRODUKTPRISEN
Vi hædrer en udstiller ved Building Green, som fremviser et produkt, der bidrager til et grønnere byggeri. Der er masser af spændende producenter på messen, som hver især har spændende produkter at vise frem - et af disse produkter sætter vi spotlight på med - Det Bæredygtige Element - Produktprisen. Vær opmærksom på, at produktprisen gives til en af udstillerne - se listen over udstillere her

OM AT INDSTILLE TIL PRISEN
Uddelingen af Det Bæredygtige Element er et samarbejde mellem InnoBYG og Building Green. Prisen overrækkes under Building Green i Forum, København.

Hvis du ønsker at udforme en indstilling til Det Bæredygtige Element, skal kandidaterne opfylde følgende kriterier:

  • Have gjort en bæredygtig forskel
  • Være et eksempel til efterfølgelse
  • Have givet inspiration til byggebranchen

JURYEN
Det Bæredygtige Element overrækkes fra Main Stage på Building Green. Til at bedømme indstillingerne, udvælge de nominerede og kåre årets vindere er der nedsat en kompetent jury, som igen i år består af følgende medlemmer:

  • Tina Saaby Madsen, Københavns Kommune
  • Niels Bjørn, URBAN
  • Signe Kongebro, Henning Larsens Architects
  • Harpa Birgisdottir, SBi
  • Lone Feifer, Velux
  • Kasper Lynge Jensen, Aarhus School of Engineering

 Fagjuryen udvælger 5 nominerede i hver kategori og ud fra de nominerede findes vinderne af hhv. produktprisen og personprisen.

Læs mere og indstil din kandidat her

Medlemsnyhed

Indrykket af
InnoBYG v/ Teknologisk Institut

Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Danmark
InnoBYG v/ Teknologisk Institut

Send til en kollega

0.092