Januar 2023 blev der indført "krav til bygningers klimapåvirkning” i bygningsreglementet, hvilket også er kendt som livscyklusanalyse, Life Cycle Assessment eller bare LCA.

Idéen er, at man kigger på udledningen af CO2-ækvivalenter (CO2e) for nybyggeri helt fra materialeudvinding, fremstilling, transport til byggepladsen, udførelsen, bygningens brug og den efterfølgende bortafskaffelse af byggematerialer i forbindelse med nedrivning. Man forsøger altså at kortlægge udledningen af drivhusgasser fra et byggeri med et helhedssyn. LCA-beregninger kan medregne mange forskellige parametre, så i denne artikel fokuserer vi alene på LCA, som den defineres og beregnes i følge BR18.

Man har valgt at sætte brugsperioden i LCA-beregningen til 50 år, hvilket giver en rimelig ligevægt mellem udledningerne fra bygningens materialer og udledningen fra energien til bygningens drift, som f.eks. opvarmning, køling og ventilation. Havde man valgt i stedet at kigge på en periode på f.eks. 100 år, ville materiale-udledningen næsten ikke være relevant i forhold til udledningen fra driftsenergien.

Samtidig er det vigtigt, at vi fokuserer mere på den del af udledningen, som finder sted i de næste 10 år, frem for udledninger om 50-100 år, hvor vi måske har en anden energiproduktion og i højere grad kan indfange og lagre CO2 fra luften.

Fra 2023 har man skulle inkludere en række præcist definerede udledninger med krav om, at bygherrer dokumenterer klimapåvirkningen for at få ibrugtagningstilladelse for bygningen. Kravene gælder alene nybyggeri, og hvor der for mindre bygninger under 1.000 m2 alene skal udarbejdes en LCA-beregning, skal beregningen for nybyggeri over 1.000 m2 have et resultat under en fastsat grænseværdi på 12 kg. CO2e pr. m2 pr. år.

Det er bygningsejerens ansvar at efterleve klimakravene, og der er ingen krav til, hvem der udfører klimaberegningen, så længe den følger standarden EN15978. Der er heller ingen krav om brug af specifikt af et LCA-værktøj, ligesom der ikke er nogen krav til, hvordan dokumentationen skal opstilles, så længe den er let gennemskuelig.

Fra 1. juli 2025 strammes disse krav og rammer bygninger, som indsender dokumentation til myndighedsgodkendelse (byggetilladelse) efter denne dato. Har du indsendt dit projekt med anmodning byggetilladelse inden 1. juli 2025, er det kravene fra 2023 (inkl. ændringen i 2024, om at beregne genanvendte materialer uden klimaaftryk) som gælder.

Hvad indeholder de nye stramninger i BR18

I denne artikel har vi valgt at inddele de nye tiltag i fem områder

• Udvidet anvendelsesområde
  
  
• Skærpede grænseværdier
  
  
• Nye generiske værdier og emissionsfaktorer (for driftsenergi og brændstof til byggepladsens maskiner)
  
  
• Inklusion af byggeprocessens klimapåvirkning
  
  
• Fremtidige perspektiver
   

Udvidet anvendelsesområde

For det første er en række nye bygningstyper medtaget i krav til LCA-beregninger. Det gælder uopvarmede bygninger over 50 m2, ferieboliger og fritidshuse, tilbygninger til bl.a. etageboliger, kontorbygninger og institutioner, samt tilbygninger over 250 m2 til enfamiliehuse, rækkehuse, tiny houses og ferieboliger.

Det betyder altså, at der nu også skal laves LCA-beregninger med et resultat under grænseværdien for campinghytter, P-huse og lagerbygninger.

Til gengæld fjernes kravet til LCA-beregninger for bygninger, som udfører en samfundskritisk funktion og samtidig stiller særlige krav til bygningens design og materialeforbrug. Det kan f.eks. være vandværker, fængsler, forsvarsområdets operative bygninger, hospitaler og stadion-tribuner. Det er formentlig, fordi det vil være svært at opføre disse typer af bygninger under de skærpede grænseværdier – især i byer, hvor det kan være nødvendigt at gå både i højden og under jorden.

Dette er første del af artiklen om de kommende klimakrav – du kan læse hele artiklen på GRAPHISOFT Center Danmarks hjemmeside