JYTAS’ DS 1140-certifikat sikrer kvalitet og forenkler byggeprocessen
Hos JYTAS reduceres tidsspild og processer optimeres med DS 1140-certifikat – en løsning til gavn for både kunder og rådgivere.
Certificeringen er et nyt tiltag, som kan blive et værdifuldt aktiv for branchen, og som letter samarbejdet mellem entreprenører og certificerede statikere. Hos JYTAS ser vi frem til dette, da det forenkler processerne i arbejdet med bærende konstruktioner.
Certificeringen er i overensstemmelse med kravene i DS 1140 – en dansk standard, der fastlægger krav til udførelse af almen kontrol af bærende konstruktioner i konstruktionsklasse 1 og 2.
Hvad betyder det for vores kunder?
- Mere effektivt byggeri:
Ensartede procedurer gør det enklere og hurtigere at styre projekterne mod et fælles mål. Tid er penge og med certificeringen kan vi optimere vores processer mere end vi gør i forvejen ved at bygge med modulbyggeri. - Dokumenteret kvalitet:
En tredjepartskontrol sikrer, at vores bærende konstruktioner lever op til de højeste standarder – det skaber troværdighed og gennemsigtighed overfor vores kunder. - Mindre bureaukrati:
Certificeringen forenkler dokumentationen for både bygherrer og rådgivere, hvilket letter samarbejdet på flere niveauer. - Færre forsinkelser:
En struktureret udførelseskontrol reducerer fejl og minimerer risikoen for dyre forsinkelser i vores projekter.
Hvad betyder det for os som totalentreprenør?
For at opnå et DS 1140-certifikat skal vi som entreprenørvirksomhed bevise, at vi bruger et kvalitetsstyringssystem, der overholder kravene i DS 1140, og at dette system er implementeret og følges i praksis. Desuden indebærer det en tredjepartskontrol, hvor eksterne auditorer vurderer både vores administrative processer og byggepladsaktiviteter for at sikre, at udførelseskontrollen lever op til kravene.
Jesper Nielsen, kvalitetssikringsansvarlig hos JYTAS, udtaler:
“Dancert-certifikatet skaber værdi på alle områder. Ved kun at skulle fremsende en kopi af certifikatet sammen med en erklæring om, at byggeopgaven er udført i henhold til DS 1140, skaber ikke kun sikkerhed, men letter også vores processer”.
Læs mere om fordelene ved DS 1140-certifikatet her: JYTAS.dk