EK har vundet udbuddet på det fredede Provianthuset!
Einar Kornerup A/S har vundet udbuddet på renovering af tagvinduerne på det fredede Provianthuset i København. Projektet omfatter bæredygtige tagvinduer, indvendige opdateringer og el- og ventilationsarbejde.
I EK er vi utroligt stolte over at kunne annoncere, at vi har vundet udbuddet vedrørende de nye tagvinduer på det ikoniske og fredede Provianthuset i hjertet af København.
Projektet omfatter en nænsom nedtagning af eksisterende tagvinduer og etablering af en ny, bæredygtig løsning med en kombination af tagvinduer og kviste. Dette sker med stor respekt for Provianthusets bærende fredningsværdier.
Vi ser frem til at udføre dette spændende restaureringsprojekt, som også inkluderer ombygning af brandkamserstatninger, indvendige følgearbejder som nye vindueslysninger, tilpasning af vægge og maleristandsættelse.
Derudover skal vi udføre et el- og belysningsprojekt på 3. og 4. sal samt forberede for en ny ventilationsløsning.
Projektet udføres for Slots- og Kulturstyrelsen som bygherre i samarbejde med Fogh & Følner Arkitekter som totalrådgiver og Eduard Troelsgård og Gert Carstensen A/S som rådgivende ingeniører. Projektet vil blive udført i 3 etaper for at minimere gener for de nuværende brugere af bygningen.
Vi takker Slots- og Kulturstyrelsen for tilliden og ser frem til et godt samarbejde om at løfte dette smukke stykke kulturarv.