Sådan kombinerer Snedkeriet Helst klassisk håndværk med smart home-teknologi
Se, hvordan Snedkeriet Helst gjorde en 9 meter lang, klassisk reol ultraintelligent med integreret LED og smart home-teknologi.
Snedkeriet Helst har for nylig leveret en specialdesignet reolløsning til en kunde i Næstved. Reolen, der måler 9 meter, er udstyret med integreret Loox LED-belysning – og betjenes via Häfele Connect Mesh-appen eller en kontakt på væggen.
”Kunden ønskede sig en løsning, hvor de kunne tilpasse belysningen og skabe forskellige stemninger i løbet af dagen og samtidig have mulighed for at styre lyset i de enkelte dele af reolen uafhængigt af hinanden,” fortæller Alexander Eltzholtz, der er partner i Snedkeriet Helst.
Smart home-teknologi i klassisk håndværk
Belysningen er installeret ved hjælp af Häfele Connect Mesh-appen og betjenes tilsvarende via samme app. Dermed har kunden mulighed for at gruppere belysningen, oprette stemninger og automatisere lyset på forskellig vis – direkte fra telefonen.
”Vi har inddelt reolen i seks zoner, så kunden kan indstille lyset efter funktion og behov og skræddersy stemninger ved at tilpasse lysstyrke og farvetemperatur i de forskellige zoner eller fremhæve genstande i enkelte sektioner,” siger Alexander Eltzholtz.
Den smarte teknologi springer dog ikke i øjnene. Strømtilførslen er gemt af vejen, mens LED-båndene er diskret integreret i undersiden af hylderne, hvor de næmest går i ét med træet og dermed ikke forstyrrer møblets udtryk.
Video: Se 5 geniale LED-projekter fra Garde Hvalsøes showroom
Et fleksibelt system – også for snedkeren
Det er ikke kun kunden, der nyder godt af fleksibiliteten og brugervenligheden ved Loox LED. For Snedkeriet Helst er det en klar fordel, at systemet er nemt at arbejde med, både før, under og efter montering.
”Dels giver det os mulighed for at tænke belysningen ind som en del af designet. Dels føles det helt naturligt og intuitivt at arbejde med, hvilket også gør det nemmere at skræddersy den helt rigtige belysning til vores kunder,” slutter han.
Er du klar på at løfte dine projekter med LED? Eller vil du gerne afprøve de nyeste funktioner og produkter på egne projekter? Så bestil Häfele Lighting Box - og kom på forkant med udviklingen!