Big Red Truck besøger Ahlsell Vallensbæk
Værktøjsproducenten Milwaukees store røde værktøjstruck lægger vejen forbi Ahlsells håndværkerbutik i Vallensbæk - der er blandt de største i Danmark, og som betjener håndværkere fra hele landet.
Stor begivenhed
Peter von der Hude, salgsdirektør med ansvar for Ahlsell Danmarks butikker, glæder sig over, at Milwaukee endnu engang vælger at lægge vejen forbi Vallensbæk.
Det er ”lige på vejen” for håndværkere, ikke bare fra Vestegnen, men fra hele landet, pointerer han og siger:
”Big Red Truck er en branchebegivenhed for alle professionelle håndværkere, uanset hvor de kommer fra. Vores butik i Vallensbæk er placeret, så den tiltrækker håndværkere fra mange steder i landet. De kommer fra nær og fjern for at arbejde på opgaver i hovedstadsområdet”.
Klar til stort rykind
Med mere end 15.000 varenumre indenfor VVS, værktøj, vand og afløb, teknik, befæstelse, sikring, stål, værnemidler, personligt udstyr og køleteknik er Ahlsells butik i Vallensbæk blandt landets største håndværkerbutikker. Butikken klar til endnu et stort rykind, når den røde værktøjstruck ruller ind på Jydekrogen 2 i Vallensbæk tirsdag den 20. maj kl. 10-14.