23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ABC Pavilloner sætter tempoet op: Høj efterspørgsel på moduler skruer produktionen i vejret

Stigende aktivitet på byggepladser og behov for genhusning får midtjysk modulproducent til at øge kapaciteten markant.

Den midtjyske modulproducent ABC Pavilloner har travlt i produktionen. I 2024 steg virksomhedens modulproduktion med 15 procent sammenlignet med året før, og udviklingen ser kun ud til at fortsætte i 2025. Det stigende behov for midlertidige løsninger – særligt til byggepladser og genhusning – har sat ekstra fart på efterspørgslen.

- 2024 har været et investeringsår for os, hvor vi har skruet produktionen af udlejningsmoduler i vejret for hurtigt at kunne levere løsninger til de mange forskellige byggeprojekter, der er i gang rundt om i landet. Det gør, at vi nu står stærkt og kan levere de rette løsninger hurtigt og effektivt, og det er en stor fordel for os i forhold til at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel, siger Dennis H. Vegeberg, afdelingsleder hos ABC Pavilloner.

236 boliger i Frederiksværk genhuses i moduler
Et aktuelt eksempel er et omfattende renoveringsprojekt i Frederiksværk i Halsnæs Kommune, hvor 236 boliger gennemgår asbestsanering og bygningsopdateringer. Her har ABC Pavilloner leveret midlertidige, fuldt møblerede boliger til genhusning af beboerne.

- Modulerne fra ABC Pavilloner er en helt fantastisk løsning til et renoveringsprojekt som det i Halsnæs. Vi kan tydeligt mærke, at der er rift om denne slags moduler i markedet, så muligheden for at kunne leje modulerne hos ABC Pavilloner med kort varsel har været guld værd. Det er fleksibelt og overskueligt rent økonomisk at leje modulerne frem for at købe dem, og samtidig modtager vi meget positiv respons for beboerne, der er rigtig glade for de midlertidige boliger, som fungerer rigtig godt for dem, forklarer Kaare Holm Madsen, bygherrerådgiver hos BHR Gruppen.

CO₂-besparelse og høj komfort giver ekstra værdi
Udover fleksibilitet og hurtig levering fremhæver ABC Pavilloner også modulernes klimamæssige fordele. Ifølge LCA-beregninger kan CO₂-udledningen reduceres med op til 80 procent i forhold til traditionelle byggepladsmoduler – en gevinst i lyset af de kommende klimakrav, der træder i kraft 1. juli 2025.

- Med generelt øgede klimakrav til byggeriet bliver det mere attraktivt at renovere frem for at bygge nyt. Det medfører en øget efterspørgsel på midlertidige moduler til byggepladser, og her er vi godt stillet med moduler, der både kan leveres hurtigt og effektivt, og som allerede lever op til de skærpede klimakrav, siger Dennis H. Vegeberg. 

Samtidig peger han på modulernes høje komfort og energibesparende egenskaber, som kunderne i stigende grad efterspørger.

- Vores forventninger til 2025 er, at efterspørgslen kun vil fortsætte med at stige, og vi fortsætter derfor med at producere i et tempo, der matcher efterspørgslen, afslutter Dennis H. Vegeberg. 

ABC Pavilloner A/S
Fundervej 44
7442 Engesvang
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21637076

Kontaktperson

Martin S. Jacobsen
Projektassistent
+45 73708390 msj@abcpavilloner.dk

Send til en kollega

0.047