23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Thomas Raunsbæk er ny bestyrelsesleder for Kemp & Lauritzen A/S

Ved generalforsamlingen den 21. maj 2025 er Thomas Raunsbæk blevet valgt som ny bestyrelsesleder for Kemp & Lauritzen A/S. Han afløser Boris Nørgaard Kjeldsen, der har valgt at træde ud af bestyrelsen efter næsten to årtier som bestyrelsesleder for landets førende teknikpartner.

Thomas Raunsbæk har været medlem af Kemp & Lauritzens bestyrelse siden 2022 og har siden 2024 varetaget rollen som vicebestyrelsesleder. Han har indtil for nylig været koncerndirektør i Nordic Wood Industries, men helliger sig nu bestyrelsesarbejde i både Nordic Wood Industries selskaber, såvel som i andre selskaber. Thomas Raunsbæk har både ledelsesmæssig erfaring, strategisk overblik og den faglige indsigt til at fastholde og videreudvikle Kemp & Lauritzens position som førende digital og grøn teknikpartner. Thomas Raunsbæk ser frem til at blive bestyrelsesleder for en virksomhed, der i dag er blevet til en moderne og digital teknikpartner med fokus på grøn omstilling.

– Det er et stort privilegium at overtage bestyrelseslederposten i Kemp & Lauritzen, som er en virksomhed med dygtige medarbejdere, stærke værdier og en meget tydelig samfundsrolle. Jeg ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med den daglige ledelse og resten af bestyrelsen og sammen bidrage til en fortsat ambitiøs udvikling af virksomheden, siger Thomas Raunsbæk.

Peter Kaas Hammer, adm. direktør i Kemp & Lauritzen, ser frem til et endnu tættere samarbejde med Thomas Raunsbæk og retter samtidig en stor tak til Boris Nørgaard Kjeldsen for hans mangeårige indsats som bestyrelsesleder:

– Jeg vil gerne sige en meget stor tak til Boris Nørgaard Kjeldsen for vores gode samarbejde, og for hans enestående engagement og lederskab af bestyrelsen hos Kemp & Lauritzen igennem næsten 20 år. Hans forretningsforståelse, integritet og evne til at sætte retning har haft en enorm betydning for Kemp & Lauritzens position som digital og grøn teknikpartner og én af landets bedste arbejdspladser, siger Peter Kaas Hammer. 

Tina Moltke-Leth, der er CFO i Semler Gruppen, blev samtidig valgt som ny vicebestyrelsesleder på generalforsamlingen 21. maj 2025. 

Kemp & Lauritzen A/S
Roskildevej 12
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57471719

Kontaktperson

KT
Karen Thure
Kommunikations og marketingschef
+45 22211014 KATH@kemp-lauritzen.dk

Send til en kollega

0.051