23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Akustik og hygiejne i verdensklasse

Moderne sundhedsfaciliteter stiller højere krav til de omgivelser, hvor patienter behandles og forskning udføres, og her er DAMPA hygiejnelofter særligt velegnede.

DAMPA har i årtier produceret og leveret elegante og driftssikre hygiejnelofter til pharma- og sundhedssektoren. Til områder med høje krav til hygiejne og rengøring er DAMPAs akustiske loft- og vægløsninger i metal blevet et naturligt valg.

De seneste projekter tæller blandt andet Nyt Hvidovre Hospital og Nyt Sund ved SDU, hvor DAMPA har bidraget med løsninger, der balancerer akustik, hygiejne og æstetik.

Arkitektur med fokus på patienterne og hygiejne

Med udgangspunkt i et sundhedsfremmende miljø er Hvidovre Hospital designet til at fremme menneskelig trivsel og mindske stress og angst. Materialerne er nøje udvalgt for at understøtte komfort og et sundt indeklima.

Til den store udvidelse af sygehuset har DAMPA leveret over 30.000 m2 forskellige lofter. Herunder DAMPA® Lamel til det udvendige indgangsparti, DAMPA® Clip-In som er at finde ved sengestuer, gangarealer, røntgen, CT-scanner og traumerum, samt DAMPA® Hook-On Korridor til gangarealer.

Fælles for loftløsningerne til de indvendige arealer er, at de er produceret i metal, hvilket gør dem særligt velegnede til både travle miljøer og områder med høje hygiejnekrav.

Om løsningen fortæller Mogens Kjærgaard, Head of R&D and Sustainability hos DAMPA:

Den rengøringsvenlige overflade tåler både våd og tør rengøring. Samtidig er overfladen med til at sikre uønsket vækst af bakterier ift. ISO 2812-1 og ISO 846, procedure C. Vi arbejder på at optimere vores produkter, så vi kan blive ved med at imødekomme de skærpede krav til rengøring.

Men behovet for en høj standard stopper ikke ved hospitalernes gange og stuer. I laboratorier og renrum stilles der også store hygiejnekrav.

Forskningsfaciliteter med gode rammer

Nyt SUND fungerer som bindeled mellem Syddansk Universitets sundhedsfaglige fakultet og Odenses nye supersygehus. Den nye bygning rummer alt fra laboratorier, kontorer,  undervisningslokaler og lange gangarealer. DAMPA har leveret næsten 30.000 m2 lofter i forskellige varianter, som opfylder behovene i de forskellige områder.

Fælles for alle løsningerne er, at de er perforerede. Dette bidrager til et forbedret indeklima ved hjælp af akustisk regulering. I laboratorierne udnyttes perforationerne yderligere til diffus ventilation.

Mogens Kjærgaard fortæller:

Ved at optimere indeklimaet skabes et optimalt lærings- og arbejdsmiljø, hvor forbedret akustik fremmer taleforståelsen og reducerer støjen, hvilket giver bedre forudsætninger for koncentration og fordybelse, samt et behageligt miljø i travle områder.

Uanset om det handler om at skabe ro og komfort for patienter eller sterile rammer for forskning, så har DAMPA en række løsninger, som lever op til både de æstetiske, akustiske og hygiejniske krav.

Læs mere om vores arbejde og muligheder inden for hospitaler og sundhed her.

Er du mere interesseret i Pharma og renrum, kan du læse mere om de mange muligheder her.

DAMPA ApS
Højeløkkevej 4A
5690 Tommerup
Assens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16045489

Kontaktperson

Lone Rold
Arkitekt- og projektrådgiver
+45 2462 7007 lro@dampa.dk

Send til en kollega

0.063