23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Pharma-kunder vælger low-carbon stål

I Give Steel har vi en klar strategi om at øge salget af CO2-reduceret stål til byggeriet for at reducere branchens samlede udledning. Vi oplever, at det især er medicinalbranchen, der går forrest i valget af low-carbon stål, som udleder væsentligt mindre CO2 end konventionelt stål.

Virksomheden har de senere år leveret flere tusinde tons stål til forskellige byggerier i medicinalindustrien, hvor der er ekstra høje krav til både CO2-aftryk, kvalitet, effektivitet og sikkerhed.  ​

På et projekt har en ambitiøs kunde sparet cirka 30% af udledningen ved at vælge low-carbon frem for konventionelt stål. Det svarer til en besparelse på godt 2,7 millioner kilo CO2-emissioner. ​

Der blev udført scenarieanalyser for at give et præcist billede af de potentielle besparelser ved at vælge råvarer med lavere CO2-udledning. Give Steels indkøbsafdeling samarbejdede tæt med stålgrossisten og bygherren for at sikre lavest muligt CO2-aftryk i forhold til kundens ønskede leveringstider. Projektets low-carbon stålbjælker har et klimaaftryk på 333 kg CO2 pr. ton og er fremstillet i Europa af europæisk stålskrot. ​

De godt 8.000 tons stål, Give Steel har leveret og monteret, består primært af konstruktionstål, men også af sekundært stål som trappetårne, teknik- og taghuse. ​

Dokumentation til EU-taksonomi og certificering ​
Give Steel sørgede for den nødvendige dokumentation, så projektet lever op til EU-taksonomien og kravene til bæredygtighedscertificering. Designet består primært af en simpel stålkonstruktion med søjler og bjælker.  ​

Alt stål er brandmalet på fabrikken i Brande med en maling, der kan modstå 120 minutters brand. Da en del af konstruktionsstålet vil være synligt, når projektet er færdigt, er det vigtigt med en pæn og glat overflade. Det handler ikke kun om æstetik, men også om rengøringen i bygninger, hvor hygiejne er altafgørende. ​

Ny teknologi effektiviserer produktionen ​
Give Steel er specialister i projektering, dimensionering, produktion og montering af stålkonstruktioner til medicinalindustrien. Virksomhedens projektledere har stor erfaring med denne type projekter og finder de helt rigtige løsninger, der lever op til de høje teknisk og miljømæssige krav. Give Steels ingeniører er vant til at imødekomme de særligt høje kvalitetskrav - uanset om det gælder laboratorier, pakkerier eller produktion. ​

Projekterne konstrueres i BIM-modeller og optimeres, så overdimensionering undgås. I medicinalbranchen er effektivitet og præcision alfa og omega. For at imødekomme bygherrernes krav har Give Steel investeret i et topmoderne bearbejdningscenter til stålemner. Det gør arbejdet både hurtigere og mere præcist end ved manuel bearbejdning. ​

Optimerede stålkonstruktioner starter med præcise ingeniørberegninger, så i får den rette løsning og pris – med et ansvarligt CO2-aftryk. ​

Vil du vide mere, så kontakt os på mail: info@givesteel.com eller giv vores tekniske salgschef Michael Pedersen et kald på tlf. +45 51 34 42 18​. 

Give Steel A/S
Sjællandsvej 14
7330 Brande
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26998115

Send til en kollega

0.073