Udenlandske mestre: Sæt ind og gør noget
De udenlandske enearbejdende mestre er et stort problem. Det viser også Danske Malermestres seneste konjunkturundersøgelse. Men hvad vil man konkret gøre ved problemet, lød et spørgsmål på generalforsamlingen.
Da Danske Malermestre formand Per Vangekjær havde aflagt sin mundtlige beretning på generalforsamlingen, og dirigent Jacob Brandt, direktør i SMVdanmark, havde spurgt, om der var spørgsmål, bad Lene Due Rosendal, oldermand i Aarhus & Omegns Malerlaug, om ordet. Hun spurgte til, hvad Danske Malermestre helt konkret ville gøre for at bekæmpe den udenlandske arbejdskraft – helt præcist de enearbejdende udenlandske malermestre, der bliver hyret ind som underentreprenører på store byggepladser:
- Vi oplever en fuldstændig uholdbar konkurrence. Vi ser rammeaftaler, hvor man tilbyder malearbejde til omkring 250 kr. i timen. Mine laveste omkostninger på en svendetime ligger på 300 kr. i timen. Det her kan jeg ikke konkurrere imod.
- Hvad vil I gøre for at sætte en stopper for det her? Sidder I bare og venter på, at regeringen gør noget? lød spørgsmålet.
I sit svar nævnte Per Vangekjær igen, at Danske Malermestre sammen med Malerforbundet havde haft møde med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, der havde været meget optaget af problematikken.
Læs artiklen Udenlandske mestre: Sæt ind og gør noget