23948sdkhjf
Del siden
Annonce

HMF styrker sikkerhed og kvalitet med skræddersyet 5S-kursus

Et systematisk fokus på sikkerheden har resulteret i langt færre arbejdsskader hos HMF. Som et led i at fastholde det fokus har virksomheden haft 50 medarbejdere på 5S-kursus hos Tradium.

HMF er en hæderkronet dansk producent af mobilkraner til lastbilindustrien, og på hovedsædet i Højberg løser de blandt andet svejse- og maleopgaver, montage og bearbejdning. Det er arbejdsstationer, der har potentiale for arbejdsulykker. Men når HMF tæller dage i streg uden arbejdsskader med hjemsendelse, er hovedsædet på vej mod en ny rekord, mens hele HMF Group allerede er på rekordmange dage. Det skyldes et systematisk fokus.

- Vi har arbejdet med sikkerheden gennem længere tid under sloganet ”Get the safety right” og har blandt andet lavet et helt område i produktionen, hvor vi synliggør alle de ting, vi arbejder med inden for arbejdsmiljøorganisationen. Her mødes alle produktionsledere, alle arbejdsmiljørepræsentanter, en HC-manager og jeg hver anden torsdag. Vi holder hinanden oppe på at eksekvere på tingene, og det virker. Vi er gået fra 16-17 arbejdsskader med hjemsendelse til to om året, fortæller Michael Juul-Jensen, der er Head of Productionhos HMF.

Hos HMF er det blandt andet tavleoversigter i produktionsområdet, der giver struktur på, hvad der skal gøres. Samme struktur bliver brugt i de enkelte afdelinger, så alle arbejder med sikkerhed på samme måde.

 

5S med fokus på sikkerhed og kvalitet

Sikkerhedsarbejdet er et fokus, der løbende skal fastholdes. Derfor havde HMF længe tænkt på at sende medarbejdere på kursus i 5S, der kan bidrage til en systematisk forbedring af produktiviteten gennem konceptets fem trin, som handler om sortering, system i tingene, systematisk rengøring, standardisering og selvdisciplin.
Da HMF havde en uge med færre ordrer før sommerferien, opstod mulighed for at sende 50 medarbejdere på kursus, der repræsenterede alle afdelinger i Højbjerg og derudover inkluderede medarbejdere fra produktionen i Galten.

- Vores fokus på sikkerheden var det bærende element i at skyde 5S-kurset i gang, men man skal have for øje, at det også højner kvaliteten. Vi lagde vægt på at have alle afdelinger repræsenteret, og vores produktionsledere var også med på kurset – det er jo godt at alle har hørt de samme ting, når man skal til at arbejde med det i dagligdagen. Kurset har givet os gode rammer og grundlæggende værktøjer, som vi kan arbejde ud fra – nu skal vi til at begynde rejsen, fortæller Michael Juul-Jensen.

Næste etape for HMF er at udvælge ambassadører i alle afdelinger, der ud fra en 5S-tankegang sammen med produktionslederne hver uge skal blive enige om, hvad man vil arbejde på i den følgende uge.

- Kurset skal også bruges til at finde områder, hvor vi kan ensrette arbejdet på tværs af virksomheden. Vi vil blandt andet kigge på, hvordan vi organiserer værktøj på virksomhedens forskellige arbejdsstationer, fortæller Michael Juul-Jensen.

 

Formøde og Full Service

5S-kurset blev afviklet hos HMF over to gange to dage, men inden første kursusdag blev indhold og forventninger afstemt.

- Tradium var god til at håndtere hele processen omkring efteruddannelse. Jeg kontaktede Tradium omkring vores uddannelsesønske og dagen efter vendte de tilbage, at de godt kunne stille med lærerne. Så kom en underviser og en konsulent ud til mig og holdt formøde om, hvordan kurset kunne tilpasses vores virksomhed. Det var en god oplevelse, fortæller Michael Juul-Jensen.

I forbindelse med kurset fik HMF også ”Full Service”, hvor Tradium ud over kursusplan og tilmeldingen blandt andet hjælper virksomheden med at søge lønrefusion og tilskud fra kompetencefonde.

- Vi fik den fulde pakke. Sekretæren skulle have fuldmagt ift. behandling af cpr-numre, så fik jeg en skabelon på kurset, hvor jeg bare skulle plotte medarbejdere ind og svare på deres uddannelsesbaggrund. Da jeg så skød listen afsted, klarede sekretæren resten, fortæller Michael Juul-Jensen.

 

Flere kursusdage i vente

Ved det første 5S-kursus på HMF havde hver leder et antal pladser, som medarbejderne frivilligt kunne melde sig på. Men da HMF har planer om at sende alle medarbejdere i Højbjerg på 5S, var det godt at første kursusgang inspirererede flere til at deltage.

- Mange har budt sig til efterfølgende og vil også gerne på kursus – og det er jo virkeligt fedt. Det fungerede godt at den praktiske undervisning foregik på fabrikken. Så kunne de øvrige medarbejdere følge med i, hvad man lavede på kurset, slutter Michael Juul-Jensen.

 

Full Service på Tradium

Tradium tilbyder Full Service i forbindelse med skolens efteruddannelseskurser. Det betyder at virksomheden, ud over hjælp til at finde det rette kursus og tilmelde medarbejderne, også gratis kan overlade det til Tradium at søge lønrefusion for medarbejderne og søge tilskud fra kompetencefonde. Derudover tilbyder Tradium overvågning af certifikatudløb, så virksomheden bliver gjort opmærksom på, når det er tid til at sende medarbejderne på certifikatkursus igen.

Tradium gør tilmelding til AMU-kurser nemt – læs mere på: https://kurser.tradium.dk/fullservice

Tradium
Vester Alle 26
8900 Randers C
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32806872

Kontaktperson

UV
Ulrik Vosgerau
Kommunikationschef
uvo@tradium.dk

Send til en kollega

0.063