Olsen Bandens nye trappe

| Medlemsnyhed | Indrykket af WOOD STEP A/S

Olsen Bande fans, jernbaneentusiaster og andre med hang til nostalgi og historie er så småt begyndt at tælle ned til lørdag d. 9.september. Det bliver en stor dag!

Om en lille uges tid løftes sløret for resultatet af et usædvanligt og storstilet ”evakuerings- og redningsprojekt”. Projektet har været undervejs siden DSB i 2014 annoncerede nedrivning af Københavns Godsbanegårds gamle Kommandopost – bedre kendt som "Det Gule Palæ". Olsen Bande kendere vil vide, at Det Gule Palæ ikke er en hvilken som helst gammel bygning. Kommandoposten spillede en central rolle i ”Olsen Banden på Sporet” og netop derfor har det været hjerteblod for den danske Olsen Banden Fanklub at sætte alt ind på at bevare den gamle bygning.

Ny trappe til Det Gule Palæ
Også trappefirmaet WOOD STEP har været en del af redningsarbejdet. Kommandopostens gamle trappe klarede ikke turen fra København, så når Det Gule Palæ på lørdag slår dørene op på sin nye adresse – Gedser Remise, er det med en trappe fra netop WOOD STEP. ”Vi var selvfølgelig klar med det samme, da vi blev kontaktet af Olsen Bandens Fanklub” fortæller salgsdirektør Jacob Ravn om sponsoraftalen, der har sikret en ny 100% autentisk trappe i træ til palæet.

Trappen ændret i sidste time
Alt var timet og tilrettelagt – trappetegninger var sendt af sted og godkendt. Kun den sidste opmåling manglede inden produktionen kunne sættes i gang, men så tog sagen – og trappen en ny drejning.

”Aftenen før trappeARKITEKTEN® skulle ud og tage de sidste mål, sad jeg og kiggede efter klip fra filmen. Der er ikke så mange scener, der direkte viser trappen - men pludselig faldt jeg over et klip, hvor Gotfredsen og Brodersen står på trappen, som tydeligvis har drejede balustre," fortæller Jacob. "Vi havde tegnet trappen med runde balustre! Det er måske de færreste, der husker trappen detaljeret, når man siger Olsen Banden på Sporet, men det er altså vigtigt at komme så tæt på som muligt.”

Det er ikke første gang trappefirmaet leverer trapper til nationalklenodier på linie med Det Gule Palæ. WOOD STEP har tidligere leveret trappe til både Skjerns Magasin og Lauras køkken i Korsbæk på bakken.
”Vi ved, at der er stærke følelser på spil i et projekt, som det her. Mange mennesker har en holdning til Olsen Banden, så selvfølgelig skal også trappen ligne det oprindelige.”

Det Gule Palæ indvies lørdag d. 9.9.17 kl. 12 på Gedser Remise


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
WOOD STEP A/S

Hvilhusevej 36
8970 Havndal
Danmark
WOOD STEP A/S

Billeder & videoer

detgulepalae_nyplads

Send til en kollega

0.127