23948sdkhjf

Næste generation er startet hos Lauridsen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Lauridsen Handel & Import A/S

Den mellemste søn af tre er startet hos Lauridsen.

Efter en årrække i Århus, en kandidatuddannelse i medievidenskab, et kort ophold på Christiansborg og en ansættelse hos Grundfos Group Sales & Marketing er 30-årige Daniel Lauridsen vendt hjem til familievirksomheden, Lauridsen, som hans far grundlagde for lidt over 25 år siden. 

Det lå umiddelbart ikke i kortene, at han skulle vende tilbage, men der var alligevel noget, der drev ham i den retning. Han siger selv, at der aldrig har været nogen form for pres ift. at træde ind i familievirksomheden. "Jeg har aldrig følt noget pres. Jeg har altid gjort det, jeg havde lyst til. Både Lauridsen Handel & Import samt Lauridsen Rørteknik har jo udviklet sig enormt de sidste mange år, og jeg har jo altid set med fra sidelinjen, både som søn og som bestyrelsesmedlem. Og nu tænkte jeg, at det var tid til at vende snuden hjem. Mest af alt fordi der sker så enormt mange spændende ting i begge virksomheder, Det ville jeg gerne være en del af," siger han. 

Daniel får ansvaret for marketing, hvor han skal forsøge at gøre tingene lidt lettere for kunderne. "Det handler jo om, at vi skaber en optimal kunderejse, således at kunderne finder det, de efterspørger. Det er alfa omega ift. at drive en sund forretning," siger han. Han påpeger desuden: "Det er ikke sådan, at jeg skal ændre en masse ting, da vi allerede har et godt fundament, hvor vi altid forsøger at finde den bedste løsning til kunden. Det skinner sådan set igennem i hele virksomheden." 

Daniel har tidligere arbejdet med udvikling af globale digitale loyalitetsprogrammer, appudvikling samt tekstforfatning. Derfor har Lauridsen også fået en medarbejder, som kan flytte dem endnu mere på det digitale område. 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Lauridsen Handel & Import A/S

Ambolten 1
6800 Varde
Danmark
Lauridsen Handel & Import A/S

Send til en kollega

0.137