23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Samling giver sammenhold

I foråret overtog Tradiums overfladebehandleruddannelse i Randers ansvaret for konstruktionsspecialet. Samtidig blev nyt udstyr taget i brug – gjort muligt af støtte fra Nordea-fonden.

På overfladebehandleruddannelsen i Randers har der altid været elever fra hele landet. Derfor har det været vigtigt, at de føler sig godt modtaget, når de ankommer til en – for mange – helt ny by.

– Vi har et godt fællesskab i klassen. Mange af os kommer langvejsfra – jeg bor selv på Sjælland – så vi bor på skolehjem i Randers, når vi er på skole. Der hygger vi os sammen efter undervisningen. Det skaber en god stemning og gør det lettere at være væk hjemmefra, siger Jackie Larsen, der er ved at uddanne sig til overfladebehandler.

Nye muligheder i Randers
Tidligere var det muligt at tage konstruktionsspecialet i Esbjerg. Den mulighed findes ikke længere, men til gengæld er specialet nu flyttet til Randers frem til d. 31/12 2025, hvor fagets andet speciale, ”industrilakering”, i forvejen kunne tages.

– Vi er glade for, at vi kunne løfte ansvaret for at drive konstruktionsspecialet videre. Vi har netop ansat en ekstra faglærer og ser frem til at afholde svendeprøver med konstruktionseleverne til november, forklarer Lasse Laurberg Kristensen, der er uddannelsesleder på Tradiums overfladebehandleruddannelse. Han ser en klar styrke i, at uddannelsen nu er samlet ét sted.

På uddannelsen bliver der nu gjort stort brug af nye metalliserings- og sandblæsningscontainere i undervisningen, som stod klar i foråret. Containerne har også fokus på genanvendelse – blandt andet muliggør filtrering af sandblæsestøvet fra behandlingerne, at blæsemidlet kan genbruges.

Elever og lærere kommer hinanden nærmere
Undervisningsudstyret er indkøbt med støtte af Nordea-fonden, som også har støttet anskaffelsen af en ny "iceblaster". Med denne maskine lærer eleverne en skånsom metode til rensning af stort set alle overflader – en metode, der både er effektiv og hjælper med at holde omkostningerne nede. Et fokus, der også værdsættes i branchen.

– Tradium har været meget lydhør over for nye idéer, og jeg synes også, de er gode til at se fremad i forhold til deres investeringsvilje og lyst til at følge med udviklingen. Det ser vi for eksempel i de nye muligheder, der er på uddannelsen, og de ressourcer, der er sat af. Samtidig er det også godt for både lærere og elever, at de lærer hinanden bedre at kende, når alt er samlet på én skole, fortæller Hans Jørgen Eriksen. Han er formand for det lokale uddannelsesudvalg og håber, at uddannelsen også på sigt kan forblive samlet.

En messe med bæredygtighed og nye løsninger i fokus
Overfladebehandleruddannelsen er også en stor del af Tradiums bæredygtighedsmesse, hvor Tradium er vært for en branchedag i forbindelse med messen, som finder sted den 4. november. Her forventes deltagelse af mange leverandører og interessenter inden for branchen, herunder Dansk Overfladeindustri.

På bæredygtighedsmessen kan eleverne fra de forskellige erhvervsuddannelser møde virksomhederne og se nye bæredygtige løsninger inden for deres fagområder. Mod slutningen af dagen får interesserede virksomheder og deres medarbejdere mulighed for at besøge messen og lade sig inspirere til en mere bæredygtig fremtid i deres branche.

En fremtid, hvor netop overfladebehandlerbranchen spiller en vigtig rolle – da de behandlinger og teknologier, som faget benytter, er med til at forlænge levetiden på produkter fra andre brancher.

Fakta

  • På overfladebehandleruddannelsen kan du vælge mellem specialerne Konstruktionog Industrilakering. Begge specialer kan nu tages i Randers
  • Du kan finde mere information om bæredygtighedsmessen her: https://tradium.dk/events/baeredygtighedsmesse/
  • Bæredygtighedsmessen afholdes på Tradiums afdeling ved Blommevej 40, 8930 Randers, og er blevet til i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Tradium
Vester Alle 26
8900 Randers C
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32806872

Kontaktperson

LLK
Lasse Laurberg Kristensen
lbk@tradium.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.14