Arbejdsmiljøkoordinatorudd.
Den lovpligtige uddannelse for arbejdsmiljøkoordinatorer. Uddannelsen klæder dig på til at indarbejde, idriftsætte og videreudvikle arbejdsmiljømæssige forhold på byggepladsen iht. Arbejdstilsynets bekendtgørelse, der beskriver bygherrens forpligtelse til at udpege en koordinator til at sikre initiativer og fokus på sikkerhed og sundhed i bygge- og anlægsarbejder.
En bygherre har pligt til at udpege en arbejdsmiljøkoordinator til at sikre initiativer og fokus på sikkerhed og sundhed i bygge- og anlægsarbejder. Arbejdsmiljøkoordinatoren skal arbejde for at forebygge skader på mennesker, sikre smidige processer, overholde lovgivningen og få det hele til at køre smidigt. Derfor er det vigtigt, at vedkommende, der skal koordinere disse projekter og få processen og projektet til at glide glat, er uddannet og fagligt klædt på til at kunne varetage denne vigtige funktion.
Denne arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse er en lovpligtig 37-timers arbejdsmiljøuddannelse. Det betyder, at vi på uddannelsen underviser dig i de emner, som det forventes at du skal kunne, når du påtager dig rollen som arbejdsmiljøkoordinator.
Det inkluderer:
- Love og bekendtgørelser og aktørers roller
- ABV og PSS
- Bygherrens og Sikkerhedsorganisationens pligter
- Systematisk arbejdsmiljøarbejde ved byggeri og anlægsarbejde – i både projekterings- og planlægningsfasen
- Koncept for sikkert byggeri fra projektering til ibrugtagning
- Arbejdsmiljørigtig projektering herunder projekterendes og rådgiveres pligter
- Arbejdsmiljørigtig udførelse
- Praktiske øvelser og opgaver
- Byggepladsbesøg
- Forebyggelse af ulykker og tilløb til uheld
- Holdningsbearbejdning og påvirkninger af adfærd
- Vurdering af projektmaterialer og forskellige udbudsformer mv.
3.-4. november samt 8.-9. december 2025 i Kgs. Lyngby
Læs mere