23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Fremover kan erhvervslivet måle på deres medarbejderes inklusion

Fremover kan danske og internationale virksomheder måle på deres medarbejderes inklusion – og ikke kun diversitet. CBS Executive Fonden, Copenhagen Business School og teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen lancerer i dag Danmarks første forskningsbaserede værktøj, der sætter tal på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet.

Værktøjet er resultatet af et treårigt forskningsprojekt og markerer et gennembrud i arbejdet med at omsætte indsatser inden for diversitet og inklusion til konkret ledelsespraksis.

Danmarks første forskningsbaserede inklusionsmåling lanceres i dag, den 24. september 2025, på Copenhagen Business School. Inklusionsmålingen er udviklet af erhvervs-ph.d. Mist Hrannarsdóttir i samarbejde med professor Sara Louise Muhr, lektor Johan S. Abildgaard og Kemp & Lauritzen. Den bygger på internationale modeller, men er tilpasset danske forhold og lovgivning. Målingen består af 20 spørgsmål fordelt på fem skalaer, der måler tilhørsforhold, forskellighed, autenticitet, hverdagsdiskrimination og inkluderende lederskab. Sara Louise Muhr, professor på CBS, siger:

– Med denne måling får vi for første gang et forskningsbaseret værktøj, der gør det muligt at identificere og arbejde med de ofte usynlige mekanismer, som skaber eksklusion i hverdagen. Det er et utrolig vigtigt skridt mod mere inkluderende organisationer og en mere retfærdig arbejdspladskultur, siger Sara Louise Muhr og fortsætter:

– Målingen er ikke blot et analyseværktøj – den er en intervention i sig selv. Den skaber refleksion, dialog og konkrete handlinger, og den er udviklet med medarbejdernes egne erfaringer som fundament. Det gør den både valid og virkningsfuld, siger Sara Louise Muhr.

Kemp & Lauritzen har som case i projektet allerede anvendt målingen to gange blandt virksomhedens 3.000 medarbejdere, og det har givet en særdeles værdifuld indsigt i trivsel, tilhørsforhold og hverdagsdiskrimination.

Peter Kaas Hammer, adm. direktør i teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen, siger:

– For os er inklusionsmålingen et helt konkret værktøj, der hjælper os med at skabe trygge rammer og styrke fællesskabet i vores virksomhed. Det har stor betydning for vores arbejde med at fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere, og så er det en vigtig del af vores arbejde med at være en af Danmarks bedste arbejdspladser, siger Peter Kaas Hammer.

Frit tilgængeligt værktøj for alle

Ved lanceringen på CBS bliver målingen præsenteret i detaljer, og en rapport med metode og anvendelse bliver gjort frit tilgængelig via CBS’ hjemmeside. Værktøjet er målrettet HR, ledere og organisationer, der ønsker at arbejde strategisk og databaseret med inklusion.

 

Forskningsprojektet om diversitet og inklusion i byggebranchen er støttet økonomisk af Innovationsfonden samt Axel Muusfeldts Fond, der ejer Kemp & Lauritzen A/S.

Kemp & Lauritzen A/S
Roskildevej 12
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57471719

Kontaktperson

KT
Karen Thure
Kommunikations og marketingschef
+45 22211014 KATH@kemp-lauritzen.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047