Frygt eller fakta? Tallene taler deres tydelige sprog
“Der er meget frygt i lokalet.” Sådan lyder det fra en kursist, der har deltaget på Vejen som arbejdsplads. Myten siger, at mange dumper – men virkeligheden ser anderledes ud.
VEJ-EU’s egne tal fra første halvår viser, at langt de fleste kursister består første gang. Og skulle det glippe, så viser statistikken, at kursisterne næsten altid klarer sig ved reeksamen.
Når tallene viser at de fleste består ved reeksamen, afsløres der også en velkendt sandhed: Det er sjældent manglende evner, der gør forskellen – men manglende forberedelse.
Med andre ord:
- Frygten for ikke at bestå er langt større end risikoen for at dumpe.
- Forberedelse øger chancen for at bestå markant.
Næste gang du hører nogen nævne myten, kan du roligt berolige dem: Chancen for at bestå er meget større, end de tror.