Give Steel vinder “Quality Team of the Month” hos SISK
At arbejde i datacenterindustrien stiller ekstremt høje krav til dokumentation, sikkerhed og kvalitet. Give Steel kan derfor stolt løfte prisen som Quality Team of the Month, uddelt af entreprenørvirksomheden SISK.
Prisen er en anerkendelse af deres proaktive tilgang til løsninger, deres fokus på kvalitet, og det samarbejde der skal til for at lykkes – alt sammen på baggrund af en fælles indsats på et stort datacenterprojekt i Danmark.
Som specialister i stål har Give Steel bidraget gennem hele byggeprocessen – fra rådgivning om konstruktion, levering og montage af stål samt overfladebehandling til løbende sparring med SISK.
Takket være et stærkt samarbejde og effektiv 3D-koordinering og clash-detektering har Give Steel formået at identificere og løse udfordringer og dermed minimere tidsmæssige konsekvenser i et projekt, hvor tid er altafgørende.
Give Steels projektleder Anna Kjær Madsen udtaler:
”Det har været et stort arbejde. Først at forstå, hvad der kræves fra kunden, og derefter at efterleve det hele, specielt dokumentationsarbejdet. Det har været meget lærerigt og en dejlig følelse, når det lykkes. Jeg synes jo egentlig bare, at vi har gjort vores arbejde, men det er ekstra fedt, når nogen anerkender indsatsen. Jeg håber, vi får mulighed for at samarbejde med SISK igen.”
Læs mere om Give Steels levering af stål til datacenterindustrien her.
Om SISK
SISK (John Sisk & Son Ltd), grundlagt i 1859 i Irland, er en entreprenørvirksomhed med aktiviteter i hele Europa. Virksomheden leverer komplekse og højsikkerhedsprojekter inden for datacentre, teknologi og infrastruktur. Med fokus på digitalisering, bæredygtighed og moderne byggemetoder er SISK i dag blandt de førende aktører i Europas datacentersektor.