23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Smukke, grønne og robuste landskaber / Interview med Skaarup Landskab (1 ud af 3)

Smukke gamle tagspær, røde modelbiler og masser af små potteplanter på tegnestuen i Aarhus danner rammerne for en snak med Anne Vium Skaarup og Lise Vium fra Skaarup Landskab om, hvordan landskabsfagets mangeårige praksis rimer på nutidens fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling, samt deres omfavnelse af BIM. Del 1 af 3

Der er noget inspirerende ved tegnestuer, der både besidder et fagligt overskud og et strategisk mod til at gøre tingene på deres egen måde. Det er tilfældet hos Skaarup Landskab, som blev etableret i 2017 af landskabsarkitekterne Anne Vium Skaarup og Mogens Dueholm. En solrig septemberdag besøgte vi kontoret i Aarhus, hvor vi mødte Anne og Lise Vium, der er associeret partner, for at blive klogere på deres tilgang til landskabsfaget – og hvordan det er gået med at flytte tegnestuen fra 2D-CAD til BIM og 3D-projektering.  


”Vi er en mindre, klassisk landskabstegnestue, der er båret af stor erfaring og brede kompetencer. Vi insisterer på at forblive en mindre enhed, så de samme personer og kompetencer kan følge projekterne gennem alle faser – fra den første skitse til aflevering,” indleder Anne med henvisning til, at tegnestuen udgøres af fem fagligt kompetente landskabsarkitekter.  

LÆS OGSÅ: Videoserie om BIM for Landskabsarkitekter

Omverden anerkender landskabsfagets bidrag til den grønne omstilling

”Vi ønsker at skabe grønne, smukke og robuste projekter, der med udgangspunkt i håndværksmæssige traditioner resulterer i langtidsholdbare projekter. Vi oplever heldigvis et tiltagende sammenfald mellem de værdier, vi gennem mange år har arbejdet ud fra og samfundets øgede fokus på bæredygtighed. Det indebærer blandt andet, at projekterne skal være så grønne som muligt og i videst mulig grad udføres med lokale ressourcer.

Alt dette har landskabsarkitekter arbejdet med længe, og på trods af at vi som tegnestue har mødt meget modstand undervejs, har vi holdt fast. Nu får vi mulighed for at udfolde dette i vores projekter. Tiden er nu moden til, at vi kan arbejde mere med det, vi hele tiden har argumenteret for og ønsket os,” forklarer Anne. 

Men det handler ikke blot om at holde fast i fortidens arbejdsmetoder og forestillinger – om de viser sig at holde stik eller ej.

”Som udgangspunkt tænker vi bæredygtighed ind i alle vores projekter – uanset om vores bygherrer efterspørger det eller ej. For os handler det i høj grad om respekt for vores eksisterende ressourcer, og derfor forsøger vi altid at nedsætte klimaaftrykket af vores projekter så meget som muligt. En af vores nuværende udfordringer er, at vi skal være opmærksomme på, at vi ikke holder fast i indgroede forestillinger.

Derimod skal vi løbende undersøge og dokumentere, hvorfor vælger én løsning fremfor en anden,” fortæller Anne og fremhæver, hvordan det store CO2-mæssige potentiale, der ligger i at bevare eksisterende træer fremfor at plante nye som et konkret eksempel på, at tegnestuens forestillinger på det seneste er blevet rykket. 

 

Dette er første del af tre af interviewet med Skaarup Arkitekter / Du kan læse det samlede interview her 

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.066|instance-web02