23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Velkommen til Danske Malermestre

Danske Malermestre får hvert år mange nye medlemmer – store som små. Men hvem er de? Hvorfor har de meldt sig ind? Mød denne gang malermester Thomas Christiansen, Unika Malerfirma ApS, i Middelfart.

Hvorfor blev du selvstændig?
Jeg begyndte firmaet tilbage i 2015. Jeg sagde mit job op som malersvend og købte en firmabil. Min stedfar sagde, at hvis jeg ikke havde råd til afdrag på bilen, så havde jeg ikke råd til at være selvstændig. Og sådan blev det. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg blev selvstændig. Jeg har det nok med at gøre tingene på min egen måde, og når jeg er mig selv, kan jeg få det, som jeg vil have det. Jeg er udlært et lille sted, hvor man skulle kunne klare alle opgaverne i faget, og det sidder nok i mig i dag. Vi skal være dygtige og kunne det hele. De første par år kørte jeg virksomheden fra kælderen, siden flyttede vi til en uopvarmet garage i Middelfart, hvilket bestemt ikke var optimalt. Så flyttede vi i 2019 til lidt større lokaler. Og flyttede igen i år til til nye og større lokaler. Vi har fået et par hundrede m􀋐 og omkring 60 m􀋐 til kontor og administration. Vi har fået et meget bedre værksted, hvor vi har godt overblik over materialer og vores værktøj. Forholdene for svendene er også blevet bedre. Og nok så vigtigt, der er plads til, at vi kan udvikle os.

Hvad er det for en type virksomhed, du driver?
Jeg havde jo absolut ingen kunder, da jeg begyndte. Så i starten gik der meget tid med dels at male for venner og bekendte, dels at prøve at finde ny kunder. Så fra alene at have privatkunder fik jeg langsomt udvidet forretningen. Mange bekendte havde jo andre bekendte, der måske havde en virksomhed, der skulle males. I dag har vi det hele, erhverv, erhvervsudlejning, mange flyttelejligheder, nogle murer- og tømrermestre, vi samarbejder fast med og har mange privatkunder. Du må aldrig være af­hængig af en kundegruppe, og samtidig skal du huske dine private kunder. Hvis økonomien vender, er det dem, der kan redde dig. I dag er vi 13 ansatte inklusiv to, der passer kontoret. Den første lærling fik jeg i 2017, og i dag har jeg to lærlinge. Min plan er, at jeg altid skal have tre lærlinge på forskellige trin i uddannelsen. Vi kan nemlig ikke forvente, at der er svende til rådighed, hvis vi ikke selv tager et ansvar.

Hvorfor har du meldt dig ind i Danske Malermestre?
Vi havde længe talt om, at vi skulle melde os ind, men ja, så går tiden. Jeg tror, det er muligheden for at have et sted at ringe ind, hvor du kan få svar på juridiske spørgsmål, lærlingespørgsmål, feriespørgsmål eller spørgsmål om overenskomsten. Ja, faglig rådgivning er også et must. Det er muligheden for at have nogen at sparre med, der gjorde udslaget.

Hvad er dine forventninger til medlemskabet?
Jeg har ikke haft tid til at være med lokalt endnu, vi er knap kommet på plads i de nye lokaler. Men jeg kan godt lide tanken om at kunne tale med nogen,som er i samme båd som mig selv. Jeg ser nok i virkeligheden de andre malermestre mere som kolleger end som konkurrenter. Altså nogen, som jeg kan sparre med. Så planen er helt sikkert, at jeg skal være med lokalt.

Læs artiklen Velkommen

 

 

 

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|