23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Udstillere er enige: BYGGERI-messen er vigtig markedsføring

Både udstillere og besøgende er begejstrede for det faglige niveau på BYGGERI’25. Hele 94 pct. af udstillerne ser desuden messen som vigtig markedsføring. Det personlige møde er kun blevet vigtigere i en byggebranche med en stadig mere digital hverdag, siger Palle Thomsen, adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Faglighed i centrum

BYGGERI-messen holder fast i sit fokus på høj faglighed. Det honorerer både udstillere og besøgende i den grad. Hele 86 pct. af udstillerne på BYGGERI'25 er meget tilfredse eller tilfredse med deres udbytte af messen. Endnu mere markant er det blandt de besøgende: 91 pct. af de mange tusinde besøgende roser det faglige og informative niveau hos udstillerne.

”Det handler om faglighed. Både udstillere og besøgende bekræfter messens insisteren på, at produkter, løsninger og solid faglighed skal være i centrum,” siger Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre, der arrangerer BYGGERI-messerne.

BYGGERI’25 bød under overskriften Fremtidens Byggeri da også på masser af muligheder for at se på nye, innovative produkter og løsninger fra de mange udstillere, ligesom tiltag som Mesters Time og 1-times seminarer gav adgang til ny, faglig viden om udviklingen og fremtiden i branchen.  

Mange tusinde af ’de rette’ på få dage

Netop den høje faglighed er noget af det, der tiltrækker Konstruktørforeningen. Foreningen var på messen sammen med tre uddannelsessteder, der uddanner bygningskonstruktører, for at tiltrække håndværkere til uddannelsen og udbrede viden om konstruktørernes kompetencer.

”Det er superrelevant for os at være på messen. Der kommer mange tusinde igennem på få dage, som vi gerne vil i dialog med. Det er desuden vigtigt for os, at omdrejningspunktet for messen er dybt byggefagligt. Ellers møder vi ganske enkelt ikke de rette,” siger Kirsten Nielsen, formand for Konstruktørforeningen.

Det personlige møde kan skabe tillid, der er afgørende for et godt samarbejde

Bemærkelsesværdigt er det også, at rekordmange (94 pct.) af udstillerne på BYGGERI’25 fremhæver messen som et vigtigt eller meget vigtigt markedsføringsredskab. Det er ifølge Palle Thomsen et klart signal om, at det personlige møde har fået endnu højere værdi i den digitale tidsalder.

”Mulighederne for at markedsføre sig digitalt og 'ramme' kunderne på tværs af diverse platforme har udviklet sig voldsomt. Tallene bekræfter imidlertid, at netop i denne så digitale tid, er det personlige møde - der ofte er udgangspunktet for at skabe fælles tillid og sikre et godt samarbejde - endnu mere relevant og har endnu højere værdi end tidligere,” siger Palle Thomsen.

Stedet man skal være

En af de udstillere, der bekræfter, at BYGGERI-messen er stedet, man skal være, er Egernsund Wienerberger:

”BYGGERI-messen er stedet, vi skal være. Der var god stemning, og vi har været godt besøgt af både arkitekter, andre projekterende samt byggecentre og håndværkere,” siger Brian Raun fra Egernsund Wienerberger.

Blandt medlemmerne hos Brancheforeningen Danske Byggecentre er der stor tilfredshed, og det afspejler sig i messens fremtidsplaner. 

”Vi forventer, at personlige, tillidsbårne relationer kun bliver vigtigere at opbygge og vedligeholde i de kommende år. Det er det, BYGGERI-messen leverer, og det bliver vi ved med,” siger Palle Thomsen.

OM BYGGERI-messen 

BYGGERI-messen er Danmarks største messe for byggevarer og afholdes hvert andet år i MESSE C i Fredericia. Næste gang er 9. - 12. marts 2027. Bag messen står Danske Byggecentre, brancheorganisation for landets byggecentre, trælaster og byggemarkeder. BYGGERI arrangeres i samarbejde med ca. 300 leverandører, som – fordelt på ca. 28.000 kvm. – udstiller produkter og løsninger, og besøges af byggeriets fagfolk fra hele landet.   

For yderligere oplysninger: 

Palle Thomsen, Adm. direktør for Danske Byggecentre
pt@bdb.dk
Tlf.: 45 80 78 77

Claus Bendsen, Pressechef
claus@bendsens.dk
Tlf.: 20 26 32 96  

 

 

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Kontaktperson

BREAKING
{{ article.headline }}
0.043|instance-web02