Rejsegilde hos BetaPack A/S
Kvalitet, samarbejde og specialiserede facade elementer
Ved rejsegildet på BetaPack A/S's nye domicil holdt direktør Jens Thomsen en tale, hvor han fremhævede det tætte og værdiskabende samarbejde mellem BetaPack og Jysk Element. BetaPack har nemlig selv leveret materialerne, som indgår i de facade elementer, vi har produceret til byggeriet – et samarbejde, der tydeligt viser fordelene ved at tænke helhedsorienteret i byggeprocessen.
Hos Jysk Element ApS er vi stolte af at bidrage til opførelsen af BetaPacks kommende hovedsæde, hvor Kjæhr-Trillingsgaard A/S er totalentreprenør.
Projektet er et godt eksempel på, hvordan kvalitet, fleksibilitet og godt samarbejde skaber merværdi for alle parter.
Byggeriet er desuden præcertificeret til DGNB Guld, hvilket understreger projektets høje ambitioner inden for bæredygtighed og ansvarligt byggeri – en retning vi hos Jysk Element ApS er stolte af at være en del af.
Vil du vide mere om præ-fabrikerede træelementer? Klik lige her.