23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

BIM-drevet design skaber arkitektoniske fortællinger / del en af to

På BIM World Copenhagen mødte vi arkitekt Franco Zagato fra NOA – et italiensk kollektiv af arkitekter og designere, der ønsker at fortælle historier med deres projekter. Franco forklarer, hvordan tegnestuen forener tanke, repræsentation og håndværk med de nyeste teknologiske innovationer.

NOAs hjemmeside er et farve- og sansebombardement, der ville være en Almodóvar-film værdig. Derfor er det ikke overraskende, at tegnestuen i løbet af de seneste femten år har stået bag nogle de mest nyskabende arkitektoniske designs.

I det første årti af deres levetid fokuserede NOA på at udvikle en række hotelprojekter og satte en ny standard for hospitality-arkitektur og -design. I dag arbejder de på en bred vifte af imponerende og meget forskellige projekter: fra en kystnær villa, en udsigtsplatform i 3.000 meters højde, et kulturelt knudepunkt, en udstillingspavillon, en minimalistisk lampe til en masterplan for et byudviklingsområde.

Et af deres markante projekter er HUB of Huts – landsbyen på hovedet, der leger med opfattelsen af stiliserede huse i en bottom-up-komposition. Projektet understreger, hvordan NOAs projekter ofte bygger på langvarige samarbejder med kunder, da det repræsenterer en udvidelse af et well­ness­resort i Sydtyrols svimlende højder, som NOA tidligere har arbejdet på.

Andre bemærkelsesværdige projekter er Hotel Zallinger, Falkensteiner Family Resort, Aeon, Weisses Kreuz, Monastero, Gloriette og Apfelhotel. Projekterne – såvel som deres farve­mættede firmapræsentation – er alle del af en strategi, der skal differentiere NOA fra konkurrenterne.

Modige nok til at udfordre opfattelsen

“Vi prøver altid at udtrykke og fremhæve det modige. Uanset om det handler om at ændre menneskers opfattelse af virkeligheden ved at vende en bygningsstruktur på hovedet, designe et hotel i Innsbruck, hvor næsten hvert værelse har sin egen farvepalet, finde nye måder at kontrastere det gamle og det nye, eller måden vi præsenterer os selv på vores hjemmeside,” indleder Franco Zagato.

LÆS OGSÅ: BIM for installationsingeniører

“Vi udøver arkitektur for at skabe en fortælling. Vi vil forstå det sted, hvor vi designer; spore dets historie, indfange dets særpræg, indånde dets atmosfære. Denne stræben siver også ind i vores kundeforhold, hvor vi lærer dem og deres ønsker samt passioner at kende. Vi sigter efter at have et enkelt, ærligt og pålideligt forhold til vores kunder allerede ved første møde.”

Anvender Archicad på alle projekter

Franco er uddannet arkitekt fra Innsbruck og har været hos NOA siden han fik sin kandidatgrad i 2016. Ud over at arbejde som designarkitekt er Franco Zagato også BIM-manager hos NOA.

“NOA blev grundlagt i 2011 af Stefan Rier og Lukas Rungger. Allerede fra starten sagde Stefan, der var uddannet i Archicad, til sin medstifter, at hvis de skulle starte en virksomhed sammen, skulle de bruge Archicad fra dag ét – ellers ville han ikke være med,” siger Franco. “I dag bruger vi Archicad fra de allerførste skitser og konceptfaser til byggefasen detaljerede dokumentation. Uanset om vi arbejder med arkitektoniske byggeprojekter eller produktdesign, er Archicad dybt integreret i vores daglige praksis og workflow.”

Franco har været den drivende kraft bag BIM-implementeringen hos NOA.

“I begyndelsen var det mest til internt brug, og selvom vi bruger BIM i alle vores projekter, er BIM-markedet i Sydeuropa ikke lige så veludviklet som i Nordeuropa. Nogle af vores kunder er små familieejede virksomheder, der stadig undersøger potentialerne i BIM. Vi har også færre tekniske universiteter og campusser, der driver teknologiske fremskridt inden for byggebranchen, som tilfældet er i Skandinavien.”

Dette er første af to dele af Interviewet med Franco Zagato fra NOA Architects / Du kan læse hele interviewet her.

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|