KURSUS: Fugt i bygninger
Kurset sætter dig i stand til at vurdere en bygnings fugttekniske forhold fra kælder til kvist ud fra en praktisk synsvinkel og i overensstemmelse med gældende regler og viden.
Fugt er den hyppigste årsag til skader i byggeriet – skaderne løber op i milliarder hvert år. Mange skader skyldes forhold i forbindelse med projektering og udførelse, og ved kurset gennemgås nogle af de værktøjer, der kan anvendes tidligt i processen for at undgå fugtskader, fx materialevalg, konstruktive beskyttelse, fugtstrategi og totaloverdækning.
Også forkert udformning af bygningsdele forårsager mange skader. Ved kurset gennemgås anvendelse af membraner og gældende retningslinjer for udformning af bygningsdele med hensyntagen til både fugtpåvirkninger og udtørringsmuligheder.
I de nyeste fugtanvisninger er der tjeklister både for projekterings- og udførelsesfaserne og for bygningsdelene.
2.-3. marts 2026 i Middelfart
Læs mere