23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Et år med vækst, udvikling og nye muligheder i AVN Gruppen

AVN Gruppen ser tilbage på et år med høj aktivitet, rekordomsætning og udvidet kapacitet på tværs af forretningsområder. Nye produktsortimenter, avancerede maskininstallationer og stigende international aktivitet har styrket gruppens position. Samtidig har messesamarbejde og organisatorisk vækst lagt fundamentet for et stærkt 2026.

AVN Gruppen ser tilbage på et år præget af markant aktivitet, udvidet kapacitet og styrket sammenhængskraft på tværs af forretningsområder. Med over 180 medarbejdere og en fortsat voksende organisation er året gået med både nye kolleger, styrket kultur og solide økonomiske resultater.

Gruppen har nået en rekordhøj omsætning og fortsætter sin strategiske vækstrejse med et ambitiøst mål om 500 mio. kr. i årsomsætning inden udgangen af 2027. Fokus er fortsat på stærkt samarbejde, høj kundeservice og strategiske investeringer i kompetencer og teknologi.

Fælles indsats på HI-messen
På årets HI-messe var alle selskaber samlet på én fælles stand – en markant satsning, der skabte synlighed, nye kontakter og styrket intern synergi. Mange besøgende lagde vejen forbi standen, og messedagene resulterede i et stort antal leads og nye samarbejdsmuligheder.

AVN Hydraulik og smøring: Stille start – men stigende aktivitet
AVN Hydraulik og Masytec oplevede en rolig begyndelse på året, påvirket af afventende investeringslyst i markedet og lavere aktivitetsniveau hos flere OEM-kunder. Alligevel har afdelingerne haft en høj tilbudsaktivitet og tiltrukket nye kunder, hvilket forventes at give en markant fremgang i anden halvdel af året.

Året har også budt på modtagelse af en pris fra hydraulikproducenten Parker Hannifin SC Nordic, som har kåret AVN Hydraulik A/S til Distributor of the Year FY25. Prisen er en anerkendelse af selskabets vækst, det stærke partnerskab med Parker og ikke mindst det dedikerede team af teknikere og specialister, der hver dag skaber værdi for AVN Hydrauliks kunder.

Derudover har internationale aktiviteter udviklet sig positivt, blandt andet gennem en hastigt voksende serviceenhed i Asien, som bidrager stabilt til gruppens samlede projektleverancer.

AVN Teknik: Udvidet sortiment og større projekter
AVN Teknik har gennem året gennemført strategiske strukturændringer, herunder integrationen af et nyt produktsortiment genne opkøb af KIV-Tools. Det bredere produktudbud skaber et styrket fundament for at betjene industrien med et komplet udvalg af forbrugs- og produktionsartikler.

Samtidig er divisionsstrukturen blevet styrket med nye ledelsesmæssige udnævnelser og igangsættelse af flere større salgs- og automationsprojekter. Leverancerne spænder fra avancerede robotløsninger til specialtilpassede bespændings-, håndterings- og sikkerhedssystemer.

AVN Pladeteknik: Højt aktivitetsniveau og teknologisk løft
AVN Pladeteknik har haft et af sine mest travle år med installation af flere avancerede maskinanlæg. Året begyndte med levering af gruppens hidtil største samlede projekt, og gennem sommer og efterår er der installeret både kantpresser, laserskæremaskiner, automatiserede celleløsninger og avancerede micro- og markeringslasere til flere brancher.

Derudover er produktporteføljen udvidet med eksklusivaftale på et nyt maskinsortiment inden for rørbearbejdning. Partnerskabet med en førende tysk producent, transfluid, giver mulighed for at tilbyde kunderne komplette løsninger på tværs af skæring, bukning og formning af rør.

Markedet er samtidig præget af konsolidering, hvor flere aktører slår sig sammen eller gennemfører generationsskifte – en udvikling, som skaber både nye muligheder og øget konkurrence.

Fremtiden: Kontrolleret vækst og fortsat fokus på kunderne
Året viser tydeligt, at AVN Gruppen står stærkt både organisatorisk og markedsmæssigt. Med fokus på kvalitet, teknologi, stærke partnerskaber og dygtige medarbejdere arbejder gruppen målrettet mod fortsat vækst og udvikling.

God Jul og Godt Nytår
AVN Gruppen ønsker alle vores samarbejdspartnere God Jul og Godt Nytår. 
Tak for 2025 – vi glæder os til nye resultater og godt samarbejde i 2026.

AVN Gruppen
Dalager 1-5
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70907216

Kontaktperson

Kristina Egholm Larsen
Marketing projektleder
+45 70 20 04 11 kel@avn.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|