Lyst og vilje giver gode lærlinge
Hos Holger Christensen & Søn A/S i Slagelse er der 16 lærlinge. Forklaringen på de mange lærlinge ligger lige for: Det er sjovt og vigtigt for fremtiden.
Malermester Michael Holm Hansen fra malervirksomheden Holger Christensen & Søn i Slagelse har et simpelt regnestykke, når det gælder lærlinge. Tre svende skal kunne håndtere en lærling – det kan også være én lærling pr. to en halv svend eller tre en halv svend. Derfor er der 16 lærlinge i virksomheden.
- Min holdning er, at hvis lærlingen har lysten og viljen, så kan de næsten lære alt. Jeg går ikke op i, om de får 2 eller 12, og vi hjælper også mange ordblinde igennem uddannelsen. Bare spørg, så hjælper vi hinanden. Jeg vil udlære dem, så jeg kan beholde dem i virksomheden.
- Derfor sætter jeg en ære i, at de skal blive dygtige og kan repræsentere virksomheden som udlærte, fortæller han og fortsætter:
- Vi siger til lærlingene, at jo mere lyst og vilje, de viser, jo større chance er der for at få proppet flere værktøjer i hænderne. For vi vil hellere have, at de laver fejl, fordi de prøver. Lærlingene hos os ved, at hvis de ikke selv yder en indsats, så bliver de ikke bedre.
Læs artiklen Lyst og vilje giver gode lærlinge i Danske Malermestre