23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dårligt indeklima hænger ofte sammen med tør luft

Mange er af den opfattelse, at luften skal være så tør som muligt for at skabe et godt og sundt indeklima for både mennesker og bygninger. Det er dog en udbredt misforståelse, og fugtig luft er ikke nødvendigvis lig med dårlig luft.

Selvom luften og indeklimaet heller ikke må blive for fugtigt, handler det ikke blot om at holde luften så tør som muligt. Det er i stedet vigtigt at tage et nærmere kig på luftfugtigheden, som mere præcist kan sige noget om dit indeklimas tilstand. Luftfugtigheden kan fortælle, om indeklimaet befinder sig indenfor det anbefalede niveau og herudfra er det muligt at vurdere, hvorvidt man har et godt eller dårligt indeklima.

Sundhedsstyrelsen anbefaler netop i en rapport fra 2013 omhandlende indeklima, at den relative luftfugtighed undersøges for at klarlægge, om den er for høj eller for lav.

Den anbefalede luftfugtighed for et sundt indeklima

I arbejdsmiljøer anbefales det, at den relative luftfugtighed befinder sig mellem 40 % RH og 55 % RH. På det niveau skaber man de bedste betingelser for et sundt og optimalt indeklima, der ikke er skadeligt for de personer, der opholder sig i det pågældende rum.

WHO (World Health Organization) anbefaler fra et sundhedsmæssigt perspektiv, at luftfugtigheden ikke er højere end 60 % og lavere end 30 %.

Luften er for tør i knap halvdelen af arbejdstiden

Om vinteren indeholder luften ikke så meget vanddamp sammenlignet med sommermånederne, hvorfor problemerne med tør luft oftest forekommer i vinterhalvåret. I vintermånederne mister man desuden cirka 20-25 % ekstra væske gennem hud og ved vejrtrækning.

Da vi opholder os på vores arbejdsplads mange timer hver dag, omkring 1650 timer årligt, er det væsentligt, at arbejdsmiljøet ikke skader vores helbred. Det viser sig dog, at luften er for tør i over halvdelen af vores arbejdstid. I disse tider er det derfor nødvendigt at befugte luften for at øge luftfugtigheden. Modsat er luftfugtigheden for høj i langt færre arbejdstimer, og her bør du affugte for at skabe en korrekt luftfugtighed. Særligt kontor- og produktionsmiljøer vil opleve problemer med for tør luft grundet ventilation, opvarmning, belysning eller varmeafgivelse fra procesudstyr.

Gener forårsaget af for tør luft

Som en konsekvens af for tør luft vil mange opleve, at de får tørre, irriterede og kløende øjne. Tør hals, hæs stemme og vedvarende hoste er ligeledes symptomer på en luft, der er for tør, mens også hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær kan forekomme. En for lav luftfugtighed kan desuden medføre statisk elektricitet og støv, og luftbårne vira har på dette niveau gode og bedre levevilkår. Der er derfor større smittefare og –risiko.

Ønsker du at få vores sygeplejerske til at foretage et gratis tjek af dit indeklima, kan du gøre det her

Condair A/S
Parallelvej 2
8680 Ry
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15200537
P nummer: 1000879263

Send til en kollega

0.063