23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Velkommen til Danske Malermestre

Danske Malermestre får hvert år mange nye medlemmer – store som små. Men hvem er de? Hvorfor har de meldt sig ind? Mød denne gang malermester Frank Andersen fra Vojens.

 

Hvorfor blev du selvstændig? 
Jeg blev udlært i 2006 og arbejdede de næste 12 år i forskellige firmaer. Blandt andet var jeg vedligeholdelsesmaler og var også tre år på Sjælland i et firma, der byggede villaer til ”det bedre borgerskab”. Det var i hvert fald ikke i et prisniveau, der lige talte til mig. Men til sidst blev jeg træt af at være ansat, jeg syntes, at alting var blevet så presset, både på tid og kvalitet. Der manglede også styring. Jeg er udlært til at være kritisk og kvalitetsbevidst, og vi kom aldrig ud til en plads, uden at mester havde været der og set, at vi kunne gå i gang, og at materialerne var der. Sådan var det ikke længere, og jeg følte efterhånden, at jeg kunne gøre det bedre som selvstændig end som ansat. Og så begyndte jeg som selvstændig i 2018. 

Hvad er det for en type virksomhed, du driver? 
Jeg arbejder som regel inden for maksimalt 45 minutters kørsel fra Vojens, men kører længere, hvis en kunde ringer på anbefaling fra en af mine tidligere kunder. Jeg reklamerer ikke, men kører alene på anbefaling fra tilfredse kunder. Jeg arbejder mest for private, men har også arbejde for Region Syddanmark og for kommunen – på skoler eller i institutionerne. Og jeg løser også opgaver for nogle få andre enearbejdende tømrermestre. Jeg har en malersvend, og det fungerer godt. Men det er svært at få fat i folk, når man ikke ved, hvad de kan som malersvend. Jeg skal vide, at de kan levere i en kvalitet, jeg kan stå inde for, og jeg skal heller ikke bekymre mig om, at de møder til tiden og bliver færdige til tiden. Jeg ved ikke, om jeg skal have en lærling. Jeg skal i hvert fald have flere svende, inden jeg får en lærling. Hos min mester var vi fire svende og en lærling. Så kunne man køre med de forskellige svende og lære noget forskelligt hos dem. 

Hvorfor har du meldt dig ind i Danske Malermestre? 
Jeg meldte mig ind for ikke at få ryggen i klemme og for at være sikker på, at jeg gjorde det rigtige i forhold til at have en malersvend. Der skulle være styr på feriepenge og SH-betaling i henhold til overenskomsten. Ham, jeg fik ansat, skulle vide, at jeg havde styr på tingene. 

Hvad er dine forventninger til medlemskabet? 
Jeg har ikke deltaget i noget lokalt, men skal da helt sikkert med. For ligesom som mine kunder er et netværk og en hjælp i forhold til at skaffe nye kunder, er netværket mellem mine kollegaer også vigtigt. Vi kan sparre og lære af hinanden. Måske skal jeg også med på jeres landsstævne, men egentlig kan jeg bare godt lide at arbejde og har ikke brug for så meget andet. 

Læs artiklen Velkommen i Danske Malermestre 



Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|