Rå pick-up på Kloakmessen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Kloakmessen

Kloakmesse bliver den hidtil største

Om en uge åbner Kloakmessen 2018 i Fredericia med 137 udstillere

Med 137 udstillere og et udstillingsareal på 7000 kvadratmeter er de røde lamper tændt forud for ”Kloakmessen 2018” den 25.-26. januar i MESSE C Fredericia.

- Samtlige af de udlagte stande er besat, så på udstillerside kan vi melde alt udsolgt. Om den hidtil største messe også afspejler sig i det hidtil største besøgstal vil vise sig, men vi kan i al fald notere meget stor interesse på online-registreringerne, siger Lars Søndergaard, messechef i MESSE C. Fagfolk kan gratis registrere sig på www.kloakmessen.dk. 

Blandt udstillerne er Isuzu Danmark, som præsenterer forskellige varianter af deres D-MAX Pick-up. Allerede ved indgangen kan de besøgende kigge nærmere på en af de rå pick-up’er.

- Alle kloakmestre har brug for at kunne trække en stor trailer med en gravemaskine på, og her er D-MAX et stærkt kort, som kan køres med et lille B/E kørekort. Pick-up’en trækker op til 3,5 tons og har nyttelast op til et ton. Den har firehjulstræk og kan let begå sig i terrænet, og så findes der forskellige kabine- og lad-kombinationer. Desuden har vi gode kampagnetilbud, fortæller reservedels- og tilbehørschef Lars Bruun fra Isuzu. Han tilføjer, at det japanske mærkes deltagelse på sidste kloakmesse var en stor succes, som med sikkerhed førte til efterfølgende salg.

De besøgende kan blandt andre også møde Insituform A/S, en afdeling under AEGION koncernen, som er specialister i strømpeforing. Det er en teknik til renovering af eksisterende rørsystemer ved at danne et nyt, stærkt lag inde i røret.

- Vores primære kunder er de kommunale forsyningsselskaber. Jeg har inviteret alle 68 af slagsen med på messen, og får vi besøg af måske 30 af dem eller flere, så er jeg meget tilfreds, siger Lars Møller, salgsdirektør for Skandinavien.

Han tilføjer, at Kloakmessen er et godt forum at præsentere Insituform, som er en relativt ny aktør. De er fast besluttet på at lykkes, selv om ret strenge regler og kvalitetskrav udgør en høj adgangs tærskel til markedet. Til gengæld er potentialet stort ifølge Lars Møller – mange har erkendt, at man ikke kan dimensionere sig ud af problemerne ved ekstrem regn, og at strømpeforing er en vigtig del af løsningen.

Kloakmessen 2018 byder i øvrigt også på ”DM i kloakarbejde”, som afvikles i en halv snes ”sandkasser” midt i udstillingsområdet, samt på faglige indlæg fra scenen, blandt andet om rotter og bekæmpelse af samme samt brugen af digitale værktøjer.

Kloakmessen arrangeres af MESSE C Fredericia i samarbejde med brancheforeningen Danske Kloakmestre. Læs mere på www.kloakmessen.dk eller via MESSE C’s app på App Store/Google Play.

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Messechef Lars Søndergaard, MESSE C, tlf: 75 92 25 66, mail: ls@messec.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Kloakmessen

Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia
Danmark
Kloakmessen

Send til en kollega

0.122