Facaden er ikke længere blot en klimaskærm
I takt med skærpede klimakrav, fokus på bygbarhed og øget pres på økonomien er facaden rykket helt frem som en afgørende del af bygningens samlede performance.
Det stiller nye krav til, hvordan facader designes, produceres og monteres – og til de materialer og principper, der vælges undervejs. Lettere konstruktioner, mere præcis præfabrikation og et øget fokus på hele facadens livscyklus er blandt de greb, der i stigende grad efterspørges i branchen.
HSHansen har arbejdet med en ny facadeløsning, som tager afsæt i netop disse udfordringer. Et ydervægselement, der sigter mod at forene lavere klimabelastning, høj bygbarhed og arkitektonisk frihed – uden at gøre facaden til et kompromis.
Detaljerne offentliggøres i næste uge.
Men ambitionen er klar: at give byggeriet et nyt udgangspunkt for, hvordan fremtidens facader kan tænkes.