Sådan laver du visualiseringer direkte i dit BIM-program
Der er mange værktøjer, der giver mulighed for at lave state-of-the-art visualiseringer – men som dette igangværende projekt mellem GRAPHISOFT Center Danmark og VELUX viser, så er kvaliteten af renderinger lavet direkte i Archicad ofte tilstrækkelige til langt de fleste projekter.
De seneste år har der været en massiv udvikling inden for visualiseringer.
Først kom “realtime-rendering” med Twinmotion, Enscape og Lumion, der ved hjælp af spil-teknologi genererer billeder på sekunder og videoer på minutter – næsten udelukkende ved brug af computerens grafikkort. Så kom AI-visualisering, der med en kombination af grov geometri og “prompts” skaber fotorealistiske illustrationer på ingen tid og gør det muligt at afprøve mange forskellige scenarier uden at skulle modellere alle mulighederne først.
Den sidste løsning er Radiosity, den gode gamle metode vi kender fra f.eks. 3ds Max, Cinema4D og Vray. Det er også denne metode, som er indbygget i Archicad under navnet Cineware og er baseret på renderings-motoren fra Maxons Cinema4D.
LÆS OGSÅ Belægningsklinker fra Steffen Sten
Renderinger direkte i Archicad
Fordelen ved Cineware i Archicad er dog, at du kan lave visualiseringerne direkte i dit BIM-program, lægge dem ud på projektets Layouts, hvorefter – hold nu godt fast – Archicad automatisk gen-renderer alle visualiseringerne, hver gang du printer eller laver en PDF af projektet. Det betyder, at du slipper for at manuelt skulle synkronisere projektet til et eksternt visualiserings-program, udføre hver visualisering og gemme dem som JPEGs på computeren for derefter at trække dem ind på Layouts og til sidst printe eller gemme som PDF.
VELUX Best Practice
Aktuelt arbejder GRAPHISOFT Center Danmark sammen med VELUX på en best practice guide, der gennemgår, hvordan rådgivere bedst muligt skaber et byggeprojekt med moderne digitale værktøjer.
Formålet med projektet er, at udvikle en hands-on guide som demonstrerer det optimale BIM-baserede projekt-workflow for BIM-baseret bygningsdesign. Udover selve designprocessen gennemgår guiden også, hvordan rådgivere lettest muligt kan lave LCA-bregninger, dagslys- og indeklimasimuleringer for at opnå den bedste bygning. Som en del af udviklingsforløbet er produceret en række visualiseringer af et byggeprojekt på skitse-niveau.
Vi synes at visualiseringerne på alle måder er godkendte – både i forhold til kvalitet og udtryk – og vil efter vores bedste overbevisning være tilstrækkelige til langt de fleste projekter. Vil I mere, kan andre programmer måske være løsningen? Men det er altid et spørgsmål om hvor meget tid og hvor mange ressourcer, I ønsker at bruge.
Med Archicad ligger alt ét sted, fra første skitse til aflevering af “as built”.
Dét er virkelig effektivt!