Brug pæren, før du vælger lys

| Medlemsnyhed | Indrykket af Avidenz A/S

Vi er stadig i den mørke periode af året, og det er et oplagt tidspunkt at få undersøgt, om lyset i jeres virksomhed er godt nok. For lys er ikke bare lys.

Godt lys handler om alt fra placering, retning og lampetype til, hvad du skal bruge den konkrete belysning til. Desuden er det væsentligt med det rigtige valg af pære med den nødvendige farvegengivelse, lysstyrke og lysfarve.

Dårlig lyskvalitet kan indvirke negativt på vores arbejdsmiljø. Vær f.eks. opmærksom på PCB i kondensatorer i gamle lysstofrør fra 1986 og før. Det er vigtigt at få dem tjekket nu, for de kan ikke holde meget længere, og hvis de lækker, sker der en alvorlig forurening af bygning og indeklima. Læs mere om at skifte lamperne før PCB-læk her.

Lysplanlægning
Meget lysplanlægning foregår på et for tilfældigt grundlag, hvor der f.eks. ikke er taget højde for krav til lyskvalitet eller indretningsplaner. Derfor har Dansk Center for Lys (DCL) udarbejdet en branchevejledning, som blandt andet har til formål at give et fælles grundlag for lysplanlægning for hele lysbranchen. Du kan læse branchevejledningen her.

Her er nogle af de ting, du skal huske, når du vælger lys, og når du udarbejder en belysningsplan:

  • Rumspecifikationer omkring placering af døre og vinduer samt rummets farver på bl.a. vægge, lofter og møbler.
  • Rummets brug i forhold til kontor, gangarealer, svejse- og malekabiner, montagepladser, lagerpluk osv.
  • Krav til farvetemperatur som har indvirkning på synspræstation, komfort og trivsel. Farven skal gengive omgivelser og mennesker så naturligt og præcist som muligt.
  • Krav til automatik og sensorstyring f.eks. antallet af sensorer, mulighed for automatisk eller manuel dæmpning samt placering af sensorer kan være afgørende.
  • Vedligeholdelsesplan der beskriver forventet driftstid, omgivelsernes rengøringsstandard samt rengøringsinterval på armaturer. 

Med baggrund i vores praktiske erfaring tilbyder vi at rådgive dig omkring de enkelte faktorer i belysningsplanen.

Hvis du er i tvivl om den nuværende belysning er optimal, kan vi hjælpe med en kortlægning af lysforholdene og rådgive om eventuelle tiltag og forbedringer

Kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller på mail info@avidenz.dk.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Avidenz A/S

Magnoliavej 6
5250 Odense SV
Danmark
Avidenz A/S

Send til en kollega

0.193