Build CPH Live – hvem kan designe en bygning på 48 timer?

| Medlemsnyhed | Indrykket af BIM Equity A/S

Build CPH Live er en 48 timers design konkurrence, hvor de deltagende teams ikke blot bliver målt på kvaliteten af deres bygning, men også på deres evne til at samarbejde på tværs af fag og software.

20. til 22. marts 2018 afholder Nohrcon, BIM Equity og buildingSMART den anden udgave af Nordic BIM Academy. Konferencen finder sted i København og viser, hvordan BIM-frontløbere fra hele verden arbejder sammen på tværs af faggrænser og softwareplatforme inden for byggeriet.

Samarbejde på tværs af fagdiscipliner og software-løsninger
Som en del af Nordic BIM Academy afholder BIM Equity i samarbejde med buildingSMART atter Build CPH Live, der er en 48 timers design-konkurrence, hvor tværfaglige teams får en lokalitet, et byggeprogram og 48 timer til at løse opgaven. Formålet er at vise fordelene ved OpenBIM, hvor byggeriets parter arbejder med åbne filformater, der gør det muligt at udveksle modeller og viden på tværs af fag og softwareplatforme.

"Af og til er det godt at komme af ud ens komfortzone. Det gør man i høj grad ved at deltage i Build CPH Live, hvor man får 48 timer til at designe en bygning. Dommerne forventer naturligvis ikke et bygbart resultat men ikke desto mindre er det altid imponerende at se hvor langt deltagerne når på 48 timer. Udover den konkrete løsning handler det i høj grad om at bringe folk sammen på tværs af faggrænser og lade dem vise deres kompetencer og samarbejdsevner i et uformelt forum", fortæller Thomas Graabæk, BIM-rådgiver og partner hos BIM Equity, der sammen med Jan Karlshøj, BuildingSMART Danmark, sætter konkurrencen i gang.

"Hvis vi vil have bedre byggerier og effektivisere byggebranchen, skal alle aktørerne blive endnu bedre til at samarbejde. Det sker kun, hvis vi sikrer, at alle frit kan dele viden – uanset hvilken software de bruger", afslutter Thomas Graabæk.

SE VIDEO MED Cool, calm and connected – vindere af den første Build CPH live

Quatar, Sydney, London, Tokyo - og København
”Build Live”-konkurrencer har tidligere været afholdt af buildingSMART i mange andre byer, som fx Quatar, Sydney, London og Tokyo, hvor konkurrenceprogrammet har været kulturbygninger på en lokal grund. Det bliver også tilfældet når programmet for den 2. udgave af ”Build CPH Live” offentliggøres den 20. marts.

Hvert hold kan bestå af op til 8 holdmedlemmer, der kan arbejde fra det helt nye BLOXHUB's lokaler, som ellers først åbnes til april. BLOXHUB stiller lokaler dedikeret til Build CPH Live til rådighed, men kan også deltage online fra andre lokaliteter.

Spørgsmål og tilmelding

Har du spørgsmål til konkurrencen er du velkommen til at kontakte Thomas Graabæk på tg@bimeqt.com eller +45 2628 5306. Du kan tilmelde dit hold til Build CPH Live her >> 

NORDIC BIM ACADEMY 2018
Nordic BIM Academy er tre dage med studieture, "Build Copenhagen Live"-konkurrence, "OpenBIM in Action" workflow præsentation, virksomheds- og projektpræsentationer. Nordic BIM Academy afholdes af Nohrcon i samarbejde med BIM Equity og BuildingSMART. GRAPHISOFT og Trimble er konferencepartnere.

Læs mere om Nordic BIM Academy  

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
BIM Equity A/S

Strandlodsvej 6B, 3.
2300 København S
Danmark
BIM Equity A/S

Send til en kollega

0.106