Vildsund Fodercentral moderniserer

| Medlemsnyhed | Indrykket af PanPac Engineering a/s

Vildsund Fodercentral har gennemgået en del forandringer med tilbygninger og renoveringer, og som en del af moderniseringen har virksomheden nu investeret i et fuldautomatisk PanPac palleteringsanlæg af frostblokke.

Vildsund Fodercentral blev etableret i 1966 som et andelsselskab, der producerer og leverer foder til minkavlere i Thy, Mors og Salling.

Fodercentralen får både ferske og kogte råvarer ind, fra både ind- og udland. Det bliver så hældt ned i pladefrysere og indfrosset til blokke. Med otte pladefrysere kan fabrikken i højsæson producere et par hundrede tons minkfoder på en dag.

Fodercentralen producerer totalt ca. 48.000 tons minkfoder om året, og det stiller store krav til  produktionsanlægget, da det er en industri der slider meget på udstyret.

Ifølge fabrikschef, Verner Jensen, har fodercentralen således gennemgået en del renoveringer. Da man i 2016 opførte en ny bygning, tegnede man palleteringsanlægget ind i planen, og i 2017 besluttede man sig for at investere i et fuldautomatisk palleteringsanlæg af de frosne blokke.

Baggrunden for at vælge en PanPac løsning skal findes i en fælles reference, hvor PanPac tidligere på året havde leveret et meget tilfredsstillende palleteringsanlæg:

-Jeg mødte samme attitude her (hos PanPac), som jeg havde set ved det andet projekt. Man gik til opgaven, beskrev den meget præcist, detaljeret og i orden. Så kom PanPac med et forslag der også kunne konkurrere på installationsvilkår og pris, og så var det ikke så svært, for jeg havde jo set, at de godt kunne!” udtaler Verner Jensen, fabrikschef, Vildsund Fodercentral.

Frostblokkene transporteres fra en pladefryser til en blokseparator, hvorfra robotten løfter to blokke ad gangen, og palleterer direkte på gulvet. Herefter kører en gaffeltruck pallerne i frysehuset til ibrugtagning senere på året.

- Selve installationen af anlægget gik som det skulle, PanPac kom til tiden. Vi havde støbt soklen og ført strøm, og så kom PanPac og ordnede resten, fortæller fabrikschefen.

Ifølge Verner Jensen er det ubetinget nødvendigt med et palleteringsanlæg, når man er oppe på den kapacitet, som de kører nu - det er mange tons der bliver flyttet om dagen, og så kan det ikke gøres med en skovl - der skal maskiner til, udtaler han med et smil.

Miljøet er fjendtligt, det er både vådt og koldt, og der bliver desuden gjort rent flere gange om dagen omkring robotten, som derfor er hævet op på en støbt sokkel. Robotten har heldigvis en fin løsning med en rengøringsposition, hvor værktøjet kan gøres rent uden at udsætte robotten for vand, så denne åbne løsning tiltaler Verner Jensen meget.

- Det ser godt ud, afslutter en tilfreds fabrikschef.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
PanPac Engineering a/s

Industrivej 18
9490 Pandrup
Danmark
PanPac Engineering a/s

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.133