GLASSOLUTIONS og Dormakaba indgår spændende aftale

| Medlemsnyhed | Indrykket af Glassolutions A/S

GLASSOLUTIONS indgår samarbejde med Dormakaba og opgraderer dermed yderligere på interiørfronten kort efter udmeldingen om etableringen af et nyt interiørteam..

GLASSOLUTIONS kan nu løfte sløret for, at de indgår et samarbejde med Dormakaba, der er kendt som en kvalitetsleverandør inden for beslag til interiørløsninger.

”Efter etableringen af vores interiørteam var det oplagt at få opgraderet yderligere i vores interiørregi, og samarbejdet med Dormakaba er i høj grad noget, vi har store forventninger til og er stolte over” udtaler Marketing Manager for GLASSOLUTIONS, Birgitte Rom.

Med samarbejdet vil GLASSOLUTIONS kunne løfte endnu flere komplekse interiørløsninger end hidtil og vil kunne udvide deres udbud med eksempelvis foldedørs- og skydedørsløsninger. Sælgerne i GLASSOLUTIONS vil derfor også få en grundig træning i Dormakaba’s løsninger, så kunder og andre interessenter vil få en kvalificeret rådgivning, der matcher kvaliteten i de løsninger, Dormakaba leverer.

Udover at Dormakaba står for kvalitet, er virksomheden også kendt for deres høje niveau af dokumentation i henhold til EU normer, hvilket blandt andet gør dem til kvalificerede leverandører til store projekter.

”I GLASSOLUTIONS ser vi meget frem til samarbejdet, og de nye muligheder vil sætte endnu større fokus på vores interiørløsninger” afslutter Birgitte Rom.

Ved spørgsmål, kontaktes GLASSOLUTIONS via de sædvanlige kontaktoplysninger.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Glassolutions A/S

Robert Jacobsens Vej 62 A
2300 København S
Danmark
Glassolutions A/S

Send til en kollega

0.108