Gibotech indgår samarbejde med Getinge AB

| Medlemsnyhed | Indrykket af GIBOTECH A/S

Gibotech indgår en strategisk samarbejdsaftale med en af verdens førende udviklere af sundhedsteknologi for at styrke virksomhedens position indenfor automatisering på hospitaler.

Første skridt i samarbejdet var ArabHealth, den største sundhedsmesse i den arabiske verden. Her var Gibotechs CTO, Lars Vinge, på pletten for at præsentere en robot og nogle af de automationsløsninger som samarbejdet giver hospitalerne mulighed for at implementere. Messen blev afholdt i Dubai sidst i januar, og havde over 100.000 deltagere fra hele verden, deriblandt repræsentanter fra Nyt OUH.

Anerkendt leverandør af robotbaserede automationsløsninger til hospitalsbranchen

I 2011 installerede Gibotech Danmarks første automatiserede sterilcentral på Gentofte Hospital og integrationen med Getinges T-Doc system gør, at ingen hænder rører ved de steriliserede kirurgiske instrumenter fra de forlader autoklaven til de pakkes ud på operationsstuen.

Gibotech har løbende udviklet flere løsninger til forskellige dele af sundhedsvæsnet, og det hidtil største projekt er en ny fuldautomatisk sterilcentral til Region Hovedstaden med fysisk placering på Rigshospitalet, et projekt som også Getinge har været en del af.

Gibotechs direktør, Henrik Anker, glæder sig til det fremtidige samarbejde:

-Det er en blåstempling af vores virksomhed, at Getinge tager vores unikke robotløsninger med ud i verden. Vi kan her tale om added value til deres produkt program og potentialet er stort. Med samarbejdet kan vi nå ud i hele verden på ingen tid, og det som før syntes langt væk er nu pludselig blevet et nærmarked.

Ved at integrere den fysiske automation med Getinges intelligente IT-løsninger, kan Gibotech også fremover leverer komplette løsninger på et helt nyt niveau.

Fra lille sydsvensk by til hele verden

Getinge AB startede som en lille landbrugsvirksomhed i 1909 af den svenske entreprenør Olander Larsson, der opkaldte virksomheden efter den lille sydsvenske by, hvor det hele startede. I dag har Getinge fokus på sundhedsteknologi og beskæftiger over 10.000 medarbejdere i mere end 40 lande.

 

Kontakt:

Hvis du vil vide mere om partnerskabet, så kontakt Gibotechs administrerende direktør Henrik Anker, ha@gibotech.dk, 20 66 35 08.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
GIBOTECH A/S

Datavej 15
5220 Odense SØ
Danmark
GIBOTECH A/S

Send til en kollega

0.109