Hvordan håndterer vi alt det vand?
Klimaforandringerne presser vores veje og anlæg, og spørgsmålet går igen i kommuner over hele landet. Den 27. maj 2026 samler VEJ-EU og DANVA fagfolk i Middelfart til konferencen Vand – Veje og Infrastruktur.
“Hvordan håndterer vi alt det vand?”
Det er et spørgsmål, der går igen i kommunerne rundt om i landet. For vi står midt i en ny virkelighed, hvor flere skybrud og længere regnperioder udfordrer det, vi tidligere tog for givet, og hvor veje og infrastruktur i stigende grad påvirkes af vandmængder, de ikke er designet til.
Der er brug for fælles løsninger – på tværs af sektorer og fagligheder.
Derfor går VEJ-EU og DANVA sammen om konferencen Vand – Veje og Infrastruktur, som afholdes i Middelfart den 27. maj 2026. Her samles planlæggere, projektledere, rådgivere, myndigheder og forsyninger til en dag med viden, deling og dialog.
På programmet er blandt andet indsigter fra DMI, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet, erfaringer fra konkrete kommunale projekter samt oplæg om risikovurderinger og juridiske vinkler. Der bliver også tid til at lytte, stille spørgsmål og lære af hinanden.
For de stærkeste løsninger skabes i fællesskab – når vejsektoren og vandsektoren mødes og finder retning sammen.
Er det en konference for dig eller dine kolleger?
Tilmelding er åben, og slår du til inden d. 27. februar, kan du sikre dig early bird-pris på 2.000 kr.
Vi ses i Middelfart den 27. maj 2026.