Boligbyggeri 2025: Årets fortælling
Selvom en række boligbyggerier blev udskudt sidste år og rykket til senere, blev der sat gang i knap 20 procent flere byggerier i forhold til året før.
I 2025 blev der igangsat boligbyggerier for godt 35 mia. kr., hvilket er en stigning på 18 pct. i forhold til 2024. Dette selvom der også var mange boligbyggerier, der blev udskudt sidste år, så stigningen ikke blev helt så stor som forventet. Fire boligbyggerier fandt også vejen til toplisten med de 10 største igangsatte projekter i 2025 (ekskl. anlæg og energiprojekter).
Erhvervsbyggeriet ramte det laveste niveau siden 2020, men toplisten indeholder stadig tre erhvervsbyggerier. Det offentlige byggeri steg også fra 2024 til 2025 anført af hospitalsbyggeriet, som ellers har været ret fraværende siden der i 2019-21 blev igangsat flere store hospitalsbyggerier.
Det største projekt, der blev i gangsat i 2025, var færdiggørelsen af Akuthuset på Bispebjerg Hospital til tre mia. kr. Efter bruddet med den tidligere italienske totalentreprenør på projektet, har Region Hovedstaden hentet LM Byg A/S ind til at stå i spidsen for færdiggørelsen af Akuthuset, mens COWI A/S varetager rollen som ingeniør på projektet. I den anden ende af toplisten figurerer endnu et hospitalsbyggeri. Moderniseringen af Nykøbing Falsters Sygehus gik i gang i februar sidste år og har et budget på 539 mio. kr. – hvilket gør det til det sidste projekt på toplisten.
Læs artiklen Boligbyggeri 2025: Årets fortælling i Danske Malermestre