23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mariendal Electrics opruster med nordjysk profil

Søren Bundgaard er netop tiltrådt som ny regionschef i Nordjylland hos elinstallations­virksomheden Mariendal.

Mariendals nye regionschef i Nordjylland, Søren Bundgaard, har fremover ansvaret for syv nordjyske Mariendal-afdelinger - Aalborg, Vester Hassing, Pandrup, Hals, Brønderslev, Frederikshavn og Skagen - der tæller omkring 100 medarbejdere og udfører alt fra store projekter til mindre service- og installationsopgaver, tyveri- og brandsikring, energioptimering og intelligent styring.

Stærk nordjysk profil
»Vi har store forventninger til Søren Bundgaard, som er en stærk nordjysk brancheprofil. Internt skal han bidrage til styrkelse af vores organisation, og eksternt skal han holde skarpt fokus på udvikling af forretningen i Nordjylland«, udtaler driftsdirektør Jakob Grønkjær og fortsætter:

»Søren bibringer os særdeles relevant erfaring både elfagligt og ledelsesmæssigt. Derfor er han den rette som regionschef hos os. Jeg er glad for at byde Søren velkommen til Mariendal«.

Søren Bundgaard, der oprindeligt er uddannet elektriker og installatør, har 20 års ledererfaring i installationsbranchen. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder hos en større landsdækkende elinstallatørforretning.

Totalløsninger og lokalt kundefokus som nøgleord
Hos Mariendal vil Søren Bundgaard blandt andet arbejde for, at relationen til de nordjyske kunder bliver yderligere styrket. Det er vigtigt, at kunderne får fordelene af at samle alle opgaver ét sted - både de mere traditionelle inden for el-service og de højt specialiserede, fastslår Søren Bundgaard.

»Mariendal har sat gang i en spændende proces, hvor fokus blandt andet ligger på udvikling af serviceforretningen i samspil med tekniske specialer. Jeg ser frem til, at jeg skal være med til at præge den udvikling.  Med en klar strategi, kompetente medarbejdere og en bred kompetence­portefølje er Mariendal det rigtige sted at fortsætte min karriere«, siger Søren Bundgaard.

Søren Bundgaard havde første arbejdsdag hos Mariendal den 1. februar 2018, og han har base på Mariendals hovedkontor på Gasværksvej i Aalborg.

Besøg Mariendal Electrics

Billedtekst: Driftsdirektør Jakob Grønkjær (th) byder Søren Bundgaard  (tv)  velkommen til  Mariendal Electrics. Søren Bundgaard er Mariendals nye regionschef i Nordjylland. Han har fremover det overordnede ansvar for at lede og udvikle syv nordjyske afdelinger, som udfører store og små service- og installationsopgaver hos både private og erhvervskunder. (Foto: Mariendal Electrics)

Mariendal
Gasværksvej 44
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15539240
P nummer: 1000941692

Send til en kollega

0.07