23948sdkhjf

DOLLE har markedets laveste U-værdi

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dolle Nordic A/S

Den danske loftrappeproducent, DOLLE A/S, lancerer nu en ny lofttrappe med markedets laveste U-værdi.

Stigende fokus på lavenergihuse og skærpede energikrav i byggebranchen får nu den danske lofttrappeproducent DOLLE til at introducere en ny lofttrappe med den laveste U-værdi på markedet.

DOLLE præsenterer for første gang en lofttrappe – clickFIX Thermo – med isoleringsmaterialet polyuretan (PUR), der bliver producentens topmodel til det professionelle marked.

- Vi arbejder hele tiden på at være de førende på markedet inden for lofttrapper, og derfor optimerer vi løbende vores produktion og sortiment for at følge med udviklingen. Vores mål er at kunne tilbyde produkter, der bidrager til et så lavt energiforbrug som muligt i de moderne lavenergihuse, og derfor kommer det som et naturligt næste skridt i vores forretning at introducere clickFIX Thermo, siger Francois Grimal, adm. direktør hos DOLLE A/S.

Han fortæller videre, at DOLLE igennem længere tid har arbejdet på at udvikle en lofttrappe med PUR-isolering, der har en endnu bedre isoleringsevne end de i forvejen højtisolerende modeller i sortimentet med isoleringsmaterialet polystyren:

- Det glæder os, at vi nu er klar til at lancere clickFIX Thermo med PUR-isolering, der som materiale har en isoleringsevne, der er cirka 26 procent bedre end de traditionelle isoleringsmaterialer. Vi kan derfor komme ned på en testet U-værdi på 0,38 W/m2K og med tilvalg af vores tophatch, ender vi på markedets laveste U-værdi på 0,15 W/m2K, hvilket uden tvivl bliver en attraktiv vare til tidens energioptimerede bygninger.

Den reelle U-værdi
Der er forskel på, hvordan U-værdien testes på en lofttrappe. Hos DOLLE er lofttrappen et komplet produkt, og derfor bliver hele loftlemmen med karm, lem og stige testet for at sikre det mest præcise resultat. 

- Hos DOLLE ligger det i vores DNA, at vi vil levere de bedste loftrapper på markedet. Derfor er der for os stor forskel på, om man taler om beregnet eller testet U-værdi, og hvordan man tester lofttrappens U-værdi. Her vælger vi ikke at teste varmetabet på det mest isolerende punkt, men i stedet på hele konstruktionen med både loftlem og -karm. Derfor kan vores U-værdi sammenlignes med andre byggematerialer som eksempelvis vinduer, da vi tester isoleringsevnen på lige vilkår, slutter Francois Grimal.

ClickFIX Thermos U-værdi er testet til 0,15 W/m2K med DOLLES tophatch-løsning og imødekommer derfor bygningsreglementet 2020.

Fakta om clickFIX Thermo

  • 70 mm polyuretanisolering
  • ClickFIX Thermo har en testet U-værdi på 0,38 W/m2K
  • Med tilvalg af DOLLES tophatch kommer U-værdien ned på 0,15 W/m2K
  • For ekstra komfort kan clickFIX Thermo bestilles med ny antracitgrå stålstige

Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dolle Nordic A/S

Holmstrupgårdvej 1C.
8220 Brabrand
Danmark
Dolle Nordic A/S

Send til en kollega

0.094