Trykprøvning & Energimærkning Danmark indgår aftale på Nexus CPH - Kalvebod Brygge

| Medlemsnyhed | Indrykket af Trykprøvning & Energimærkning Danmark ApS

Trykprøvning & Energimærkning Danmark har indgået ny aftale med A. Enggaard vedrørende test af byggeriets tæthed samt udarbejdelse af Energimærket.

43.000 kvm kontorbyggeri og 3000kvm opvarmet kælder skal i løbet af sommeren Trykprøves og Energimærkes som et led i den ibrugtagningstilladelse der kræves udstedt før byggeriet må tages i brug. Denne opgave skal varetages af Trykprøvning & Energimærkning Danmark. 

Trafikstyrelsen, Energistyrelsen, BaneDanmark og Vejdirektoratet er de kommende brugere af bygningen hvor mere end 2000 ansatte skal have deres daglige arbejdsgang i det kommende Lavenergi 2020 byggeri. 

Størrelsesmæssigt kan det sammenlignes med 46 daglivarerbutikker, der trykprøves på en gang. Dette stiller store krav til udstyret, der skal benyttes til denne sag. Der må i alt flyttes 23.000 liter i sekundet for at bygningen består bygningskravet.

 Bygningens tæthed dokumenteres ved en stor trykprøvning af alle de opvarmede kvadratmeter med et tryk på 50Pa i henholdsvis under- og overtryk. Meget forsimplet kan det sammenlignes som når en ballon pustes op - her er blot tale om en bygning.

Energimæssigt gennemgåes energirammeberegningen fra A-Z og ved udarbejdelsen af energimærket er der tale om en verificering af at rammeberegningen er korrekt.

 

Se evt. mere på vores hjemmeside www.tedanmark.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Trykprøvning & Energimærkning Danmark ApS

Farsundsvej 16
8200 Aarhus N
Danmark
Trykprøvning & Energimærkning Danmark ApS

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.095