23948sdkhjf

Stål i nye roller under sandet

| Medlemsnyhed | Indrykket af HB Trapper A/S

HB Trapper A/S blev inddraget i arbejdet med Tirpitz-museet i Blåvand, allerede ved projektstart hos BIG, Bjarke Ingels Group. De visionære planer for byggeriet kastede HB ud i en leg med stål som materiale, som aldrig set før.

Uanset om man interesserer sig for krig, historie, Vestjylland, arkitektur eller ingen af delene, er der ingen, der besøger Tirpitz uden at blive fascineret. Anvendelsen af kun fire materialer, beton, glas, stål og træ, sat sammen i enestående konstruktioner vil imponere de fleste.

Alt stålarbejde er udført HB Trapper, som har en solid erfaring med stål som byggemateriale. Hos Bjarke Ingels Group var der ikke tvivl om, det var HB Trapper, der skulle inspirere, udvikle og udføre stålarbejdet.
- Da vi kom frem til, at vi ville arbejde med stål som et af hovedmaterialerne kontaktede vi HB Trapper, fordi vi kender dem som en særdeles kompetent sparringspartner inden for stål. Vi ved, at de bidrager både kreativt og konstruktivt til ideudviklingen – og efterfølgende leverer de varen i en uovertruffen kvalitet, siger Bjarke Ingels.

Leg med stål
HB Trapper har gennem næsten 15 år arbejdet sammen med Bjarke Ingels Group, og de var fra starten klar over, at det ikke var standard stålelementer, der var efterspørgsel efter til Tirpitz.
- Bjarke Ingels og hans folk er kendt for altid skubbe grænserne for, hvad der er muligt. På den måde bliver vi også hele tiden udfordret, og jeg tror aldrig, vi har fået lov at lege så meget med udformning, farver og anvendelse af stålet som til byggeriet af Tirpitz, fortæller Karsten Vang, der er direktør i HB Trapper.

Varme og god akustik
Set udefra er det de 440 meter udvendige værn i corten-stål det mest synlige element på bygningsværket. Corten-stålet er valgt af æstetiske grunde, da det spiller godt sammen med de rustne metaldele, som ligger efterladt ved bunkeren.

Indenfor på museet er stålet heller ikke til at overse. Gulve, vægge og lofter, billetskranken og baren er udarbejdet i stål. Selv på toiletterne er der stål, og alle steder er der arbejdet med at finde den overfladebehandling, der giver det helt rigtige udtryk
- Det interessante er, at vi ikke bare har leveret valset stål i metermål. Alle løsninger er specialudviklede og har et twist i forhold til, hvad man ellers ser stål blive brugt til. Store dele af vægbeklædningen er fremstillet i mikroperforeret stål med integreret akustikregulering i form af isolering på bagsiden. På toiletterne består vægge, lofter, døre og skabe af gulkromatiseret stål, der skaber en varme og imødekommenhed, som vi normalt ikke forbinder med stål, forklarer Karsten Vang.

Stål har også et dekorativt formål
I mange sammenhænge opfattes stål som et særdeles praktisk materiale, der netop vælges på grund af forholdet mellem vægt og styrke. Karsten Vang glæder sig over, at anvendelsen af stål på Tirpitz i høj grad også har et dekorativt formål.
- Vi har med Tirpitz fået mulighed for at bruge stål på nye måder. Vores horisont er udvidet, og vi er især optaget af, hvor stor effekt det har at arbejde med overfladerne, og hvordan vi ved bearbejdning af stålet kan opnå nye virkninger, siger Karsten Vang. 
Et godt eksempel er den unikke ståltrappe, der nærmest er et kunstværk i sig selv. Trappen forløber som et firkantet, twistet rør med stål på tre sider og glas på den sidste. Kombinationen af asymmetri og materiale giver en helt særlig oplevelse.  

Fakta:

  • CNN har placeret Tirpitz på en top 13 over seværdigheder fra 2017, som man ”skal se”.
  • HB Trapper har leveret i alt 150 tons stål til byggeriet
  • HB Trapper har udført projekter i samarbejde med en lang række danske arkitekter. Samarbejdet med Bjarke Ingels Group går næsten 15 år tilbage.
  • Foruden stålkonstruktioner leverer HB Trapper A/S gelændere, altaner og trapper

Medlemsnyhed

Indrykket af
HB Trapper A/S

Enggårdvej 15
7400 Herning
Danmark
HB Trapper A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.14