I dag har vi 30-års jubilæum
Den 1. april 1996 startede Mogens MRAS (Mogens Rasmussen, Middelfart A/S).
Frem til 2002 var virksomheden bedst kendt som LUXALON. Her blev den solgt til Jan Frydenlund, Jesper Krogh og Peter Gjerløff. Peter overtog virksomheden 100% i 2014.
Hos Team MRAS er vi stolte af at være en del af en virksomhed, der bygger på værdier og erfaringer udviklet gennem mange år. Høj faglighed og ordentlighed kombineret med et stærkt samarbejde med kunder og leverandører har været kernen i virksomheden siden starten. Det er fundamentet for, at vi kan hjælpe vores kunder hele vejen fra de første idéer til den færdige løsning, er monteret. Det sikrer sammenhæng i projekterne og løsninger, der fungerer i praksis.
”Vi er et stærkt team både fagligt og socialt. Det gør en stor forskel i hverdagen både for os hver især og for vores kunder,” fortæller adm. direktør Peter Gjerløff.
Tusinde tak til kunder og samarbejdspartnere, som har været en del af rejsen og til dem, som fortsat er med til at forme den.
Jubilæet fejres ved et internt arrangement efter påske.