Gå på opdagelse i årets udstilling på BG:VEST i næste uge
Den 22. og 23. april åbner Building Green dørene til BG:VEST i Aarhus Congress Center. BG:VEST er Vestdanmarks største mødested for bæredygtighed i byggeriet – og udstillingen er et centralt sted at hente ny viden, finde samarbejdspartnere og blive inspireret.
I år kan du opleve en stor og inspirerende udstilling på BG:VEST den 22. & 23. april, hvor du kan gå på opdagelse i produkter, materialer og løsninger, der er med til at forme fremtidens byggeri. Udstillingen er skabt som et sted, hvor du ikke bare hører om udviklingen – men ser den, mærker den og kan tage den med videre ind i dit eget arbejde. Du kan se alle udstillere her.
Rundt i udstillingen finder du en række særlige områder, der giver nye perspektiver på bæredygtighed i praksis:
Råt&Godts Social Impact Lounge
Et roligt samlingspunkt, hvor du kan trække dig tilbage og fordybe dig i samtaler – omgivet af møbler og inventar skabt af genbrugsmaterialer i samarbejde med mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Plads til at gro – biobaseret byggeri i praksis
Smith Innovations udstilling giver dig indblik i, hvordan biobaserede materialer kan blive en reel del af byggeriets hverdag – fra mark til materiale og videre til byggeri.
NEXT GEN
Mød den næste generation i byggebranchen. Her præsenterer studerende deres projekter, idéer og bud på fremtidens løsninger – og inviterer til dialog med branchen.
Green Lounge by MALMOS
Et centralt mødested i udstillingen, hvor du kan tage en pause, netværke og samle indtryk.
Udstillingen er fyldt med oplevelser og der er endnu mere at komme efter.
Bustur til Hal 11 efter dag 1
Efter første dag kan du tage med på en gratis bustur til Hal 11 Bæredygtighedshub og opleve endnu flere løsninger i praksis. Building Green har nemlig teamet op med Hal 11, for at give dig endnu mere at opleve. Det betyder, at du kan gå fra faglige indlæg, netværk og hands-on inspiration på BG:VEST direkte videre til endnu mere inspiration i Hal 11.
Vi har gjort det nemt at komme med – du skal blot huske at tilmelde dig busturen, når du tilmelder dig BG:VEST
Kom og vær med. Hent din gratis billet i dag.